Gad vide hvor mange mennesker Saddam Hussein har dræbt med egne hænder.
Selve akten var under hans høje stilling.
En ordre hver gang var godt nok.
Gad vide hvor mange mennesker krigsførende statsoverhoveder har dræbt med egne hænder.
Traditionen tro har de blot udstedt en ordre.
Der har ikke manglet bødler, som gerne udførte deres ordrer.
Hvorimod fængslede mennesker bliver tit dømt til døden for at have dræbt.
Det ved jurier og dommere, uden at skulle udføre ordren.
Gad vide hvor mange er medskyldige i at dømme andre til døden.
Krige er ultimative bloddryppende historiske “øje for øje, tand for tand” begivenheder.
Offentlige henrettelser tangerer som underholdning.
Humanismens opfindelse gav håb om en ændring.
Saddam kender den ikke.
Jeg roser de riger, som ikke bibeholder Det Gamle Testamentes ånd.
Men ligesom dommerne og jurierne, udførte Saddam jo ikke dødsdommene selv.
Det er de magtfuldes metode.
Men – den og de, som udfører ordrene kaldes ikke mordere.
De passer bare deres jobs.
Den egentlige morders fysiske afstand retfærdiggør drabet.
Der kommer “vi” ind i billedet.
Millioner af kristne, buddistiske. muslimske plus troløse godkender en henrettelse med deres tavshed.
Vores tavshed retfærdiggør drabene.
Men et alternativ kunne tænkes.
Kunne vi i stedet for et stiltiende samtykke finde på noget andet og derved ikke stiltiende blive medskyldige i drab?
Ja, det kunne vi.
En tvungen opdragende humanistisk behandling af den dømte kunne være et alternativ.
Det ville være spændende, forebyggende og lærerigt at tvangsuddanne en morder på en humanistisk måde.
I De Forenede Nationers navn kunne vi stifte en skole hvor morderiske uhyrer blev genopdraget og trænet i
at respektere andres liv,
Angsten for at blive indskrevet på sådan en udviklings- og genopdragelsesanstalt kunne være med til
at vende den morderiske tradition, som gør, at når en forbryder bliver dømt til døden med vores tavse samtykke,
er vi ikke længere ufrivilligt medskyldige.
PS
Vesten har igennem tiderne været lige så grusom som mange af Østens samfund er nu.
Diktatorer og konger lod fængsle, torturere og henrette ad hoc.
Galgebakker var populære skuepladser for offentlige henrettelser.
Vikingerne skånede ingen på deres vandringer i verden,
Korsfarerne myrdede løs i guds navn.
Hitler lod slagte jøder og folk han ikke kunne lide.
Indianerslagtninger i Amerika blev underholdningsemner i biograferne.
Koreakrigene og Vietnamkrigen var politiske krusader.
Ingen ved hvor mange medborgere Stalin lod dræbe.
Racehad i USA har kostet mange sorte livet (f.eks,Martin Luther King).
Snigmord og borgerkrige skorter der ikke på i Vesten og Den sydlige hemisphere.
Denne liste kunne blive meget længere.
Dog er dødsstraf ikke tilladt i mange af Vestens lande.
Det er et tegn på, at vi i de fleste af Vestens lande,
ikke længere tror på det Gamle Testamentes “øje for øje og tand for tand.”
København, december 2006