ET UNDERHOLDNINGSFOREDRAG
Dansk Forfatterforening i Frederiksberg Have
Brudstykker fra:
Henrik Ibsen: Et dukkehjem
Suzanne Brøgger: Brøg
H.C.Andersen: Pjat, pjat!
DIVERSE berømte personligheders udsagn

HVAD DER DOG SIGES

Vi venter og venter…. på, at der bliver sagt noget … noget vigtigt … noget godt … noget opmuntrende,
eller måske noget, der kunne være en smule sandt.

Vi higer og søger i gamle bøger og hvad finder vi der i vores endeløse jagt på guldkorn?

Jeg har i hvert fald fundet nogle udsagn, hvor berømtheder, videnskabsmænd, filosoffer, forfattere og godt folk folder sig ud i ordets rige.
I de fleste tilfælde har disse ord været vigtige, fordi de har haft en stor indflydelse på folks tankegang, ………men de har ike altid været kærlige……,ikke altid opmuntrende og jeg er ked af at sige det………de har nogle gange været det rene vrøvl.

Men lad mig nu citere de vise kvinders og mænds ord. Måske kan vi drage en lærdom af dem.
Den første af Vestens ideolog, Aristoteles, som levede for ca. 2500 år siden og skrev bogen “Politik” sagde, at verden bestod af to elementer:
den styrende og den styrede og, at fra naturens hånd faldt kvinde ind under den sidste kategori.
De manglede de nødvendige egenskaber, viljens kraft og logisk sans. Alligevel kunne kvinder, ligesom børn og slaver, opnå en vis livskvalitet, godhed og et dydigt liv, hvis de rettede sig efter det styrende element, d.v.s. mænd.
Ved at adlyde og indordne sig under det “kongelige styre” kunne de finde den del af dydens vej, de var i stand til at færdes på.

Aristoteles byggede sine synspunkter på biologiske undersøgelser. Forskning i dyrenes verden viste, at hundyrenes hovedrolle var at føde unger.
Kvinderne var et hylster hvor manden placerede kimen til livet.
Kvinden skaffer materialet til barnets vækst, men “sjælen” får barnet fra manden.
Han siger: “Lad os se på det kvindelige legeme,som en deform skabning, som dog er nødvendig i naturens orden.”

Hippocrates betegnes gerne som lægevidenskabens fader. Han var enig med Aristoteles. Han mente, at der fandtes to slags sædceller,
-den, der er af en mindre betydning, dvs. den kvindelige og den, der er af afgørende betydning, dvs. den mandlige.

Så gik der 2200 år.
I det 17. århundrede kom videnskabsmanden William Harvey og hans kollegaer frem med den teori, at sæd og æg var ligestillede, når et nyt liv skulle skabes.

Der gik 200 år inden deres teorier blev ænset.

Vi er nået til den kendte filosof Georg Hegel (1770-1831). Han var enig med Aristoteles i det, at kvinden skulle stille sig tilfreds med at være den passive del af menneskeheden og manden den aktive og udøvende del. Hans logik gik ud på, at “kvinden er en uudviklet helhed.”

Midt i det her hjernespind kommer så Henrik Ibsen og præsenterer NORA for en måbende forsamling, den vestlige verden.
I “Dukkehjemmet” tegner han et skarpsindigt billede af alle de millioner af kvinder, som har været og er blevet behandlet som om de var børn.
Det besynderlige er, at endnu den dag i dag finder de allerfleste kvinder sig i at være som børn, eller uudviklede væsener i mændenes verden.
Hvor mange kvinder har mistet deres sønner i mænds krigsførelser? Hvor mange kvinder har gjort noget radikalt for at stoppe mænds adfærd når det gælder konflikter? Hvor mange kvinder opnår ligeløn med mænd på arbejsmarkederne? Flere spørgsmål kan stilles angående kvinders selvstændighed i voksenlivet.

Lad mig citere den ansete store avis The Times, d. 10. februar 1983. Der siger Thomas Kempner følgende: “I 30 år har kvindernes andel af ledelse været 1-2%. Arbejdsgiverne tror simpelthen ikke på, at kvinder er en god investering.”

Det er fristende at spørge i det nye århundrede: Hvordan er Noras liv i dag?

Høje og lave, før i tiden og i dag, bærer præg af den tankegang de er opdraget til. Lad os derfor lytte til digterne. Nogle gange har man nemlig lyst til at tro, at de er mere klarsynet end andre. Først kommer:

Dostojevski: “Det at skændes med en kvinde er som at læse en avis i stormvejr.”

Ovidius, antikkens elskelige og berømte digter: “Hendes tunge var blevet skåret af og kastet på jorden, hvor den mumlede endnu nogle ord.”

Soya: “Når kvinder strikker, er det gerne for at ha´noget at tænke på, mens de taler.”

Turgenjev: “Forskellen på en kvinde og en mands logik er, at en mand kan finde på at sige, at 2 plus 2 er 5, eller 3 ½, men en kvinde kan finde på at sige, at 2 plus 2 er et stearinlys.”

Samuel Johnson: han, der sammensatte den store engelske ordbog: “Det betyder meget mere for en mand at få et godt måltid serveret end at have en kone, som kan græsk.”

Martin Luther: protestanternes ideolog: “Kvinden er skabt med brede hofter og en stor bagdel,- et tydeligt tegn på, at det er hendes rolle at holde sig i ro og passe huset.”

Alexander Dumas: “Det sidste HERREN (sic,) skabte var kvinden. Det er tydeligt, at han var blevet træt.”

Karen Blixen er ikke enig med den sidste citerede. Hun sagde: “Gud skabte manden før kvinden. Det er ligesom, når jeg skriver. Først laver jeg en kladde.”

Og igen den bramfrie kvinde Karen Blixen: “Kvinder, når de bliver gamle nok til at kunne slutte af med den tunge opgave at være kvinder og kan give deres kræfter et frit spil, må da vistnok være de stærkeste skabninger i verden.”

Og vores allesammens Søren Kirkegaard: “Mangen en mand blev geni, blev helt, blev digter ved den pige, han ikke fik.”

Her kommer ingen mindre end H.C.Andersen, eventyrdigteren. Han skrev følgende digt om kvinder:

PJAT, PJAT

Om tebordet sidder de damer smukt,

Ak, munden er aldrig på dem lukt!

PJAT! PJAT!

Den ene taler om silke og bånd,
Den anden viser sin hvide hånd,

Den tredje er poetisk stemt.

Hun sværmer og siger, så det er slemt

PJAT! PJAT!

Om ballerne snakkes der vidt og bredt,

Ja, politikken får også sit

PJAT! PJAT!

Ved bordet sidder en mandsperson

han er så rar i konversation,

han smiler og skænker dem viddets mjød

og damerne siger: “Hvor er han sød”

PJAT! PJAT!

Nu tager man da teatret fat

Så kommer de først i den rette pjat.

PJAT! PJAT!

Til sidst skrider natten endelig frem,

Men så – så skal der følges hjem.

Det hjælper ikke at krybe i skjul,

Nu går det først som en kæp i hjul:

PJAT! PJAT!

PJAT! PJAT!

Vi springer i tid og rum over til guds eget land.

Den engelske atomfysiker Brian Easlea har påvist, hvordan det agressive og

Seksuelt ladede sprog stadig gør sig gældende hos de selvsamme videnskabsmænd, som har et dogme om,
at videnskaben skal være blottet for følelser.
I dag viser det sig især i det militariske felt.

I fyrrene mødtes i Los Alamos i USA for at udvikle atombomben, så var bombens kodeord “BABY”.
Hvis en prøvesprængning lykkedes, kaldte de den “en dreng” og en fuser var “en pige.”

Under den kolde krig i 50érne drøftede amerikanske generaler to forskellige strategier for et atomangreb på Sovjet.
Den ene gik ud på kun at ødelægge Sovjets militære anlæg og senere at sende tropper ind.
Den anden var et totalt ødelæggende angreb.
Generalen kaldte den første plan et samleje med tilbagetrækning uden udløsning, den anden som en seksuel indtrængen til bunds med fuld udløsning.

Hvad siger så PRESSEN? Er den ikke uafhængig og hævet over diskriminerende kønspolitik? Jeg citerer formiddagsbladet BT,
som havde en omtale af de første bøger, der udkom kort efter det brutale mord på Olof Palme. Overskriftenm var: “Da Sverige mistede sin uskyld.”

De to sidste eksempler er fra Pia Skogemanns bog “Arketyper-Psykologiske mønstre i et nyt verdensbillede.”

Men ak, endnu har vi ikke besøgt landenes folkesjæl, som tit viser sig i deres ordsprog:

Bulgarien: At gifte sig for at få en kvinde er som at tage til Helvede for at tænde sin cigaret.

Skotland: Gift dig aldrig for pengense skyld. Det er billigere at låne.

Rusland: Pigerne er smukke og søde. Hvor kommer dog de slemme kvinder fra?

England: Det er bundtrist at se kvinder græde og gæs gå barfodede.

Italien: Når en smuk kvinde græder, så græder tegnebogen.

Tjekko/Slovakia: Hunde er klogere end de fleste hustruer, for de gør ikke ad deres herre.

Spanien: En kvinde og en melon er svære at gennemskue.

Frankrig: Mænd er løgnagtighedens borgerskab – kvinden dets aristokrati.

Danmark: Kvindfolk har ingen skæg, for de kan ikke holde deres mund, mens de bliver barberede.

Indien: At uddanne en kvinde er som at give en kniv til en abe.

Island: Gift dig aldrig med en enke medmindre hendes første mand blev hængt.

Hver eneste kvinde, ja, hvert eneste tænkende individ, må før eller senere overveje om disse mange ord om kvinder er sande.
Hvordan kan det være, at berømte mænd ser på kvinder som uudviklede væsener?

Er det sandt, at vi ikke tør leve det liv, som vi har lyst til og står åbent for dem, der tør være aktive og søge nye veje?
Er det fordi vi hylder os ind i klagernes og jammerens hulken?

Der findes heldigvis en helt anden tankegang, nemlig den, at et spændende og godt liv ikke kun er ment for den mandlige del af menneskeheden.
Den tankegang går tværs på Aristoteles´ ideologi og der er ikke noget at gøre: en ny og anderledes tankegang er kommet for at blive.
Den har vi så også eksempler på:

Mark Twain: “Vi skal leve så stærkt og godt, at selv graveren græder, når vi dør.”

Anatole France: “At leve er at ønske.”

Karen Blixen: “Livet er et spørgsmål om at blive forelsket i sin skæbne.”

Voltaire: “Intet er så ubehageligt som at blive hængt i stilhed.”

Christian Winther: “Grib lykken i farten og nyd det, mens du har den.”

Mae West: “Når jeg er god, er jeg meget god. Men, når jeg er slem er jeg meget bedre.
—Hun sagde også: “For meget af det gode er vidunderligt.”— OG:

“Masser af ugifte kvinder sukker af kedsomhed. Endnu flere gifte kvinder dør af kedsomhed.”

Brigit Bardot: “Med alderen angrer man de synder man har begået og en hel del man ikke begik.”

Men – folk behøver ikke at være berømte for at være vise.

Eller: Folk behøver ikke at være vise for at være berømte.

Børge Madsen: “Definitionen af moral: Du må ikke gøre hvad jeg ikke tør.”

Agneta Lejdhamre: “Fejlen er, at vi ikke allesammen har tøj, der knappes i ryggen. Så ville vi have brug for hinanden.”

Graffiti: “Hvis en mand spørger om du er lesbisk, så spørg ham om han er alternativet.”

Eggert Petersen: “Verden kommer mig ved og derfor må verden forandres.”

Birgit Erup: “De bedste ting i livet er stadigvæk gratis. Men de næstbedste er smadderdyre.”

Her kommer så en meget svær gåde:

Alle ved hvad et broderskab er.

Er der nogen der ved hvad et søsterskab er?

Susanne Brøgger får det sidste ord.
I sin bog “Brøg” siger hun blandt andet:

……………….”jeg tror, at kvinderne er mere modige end mænd – hvis de føler, de har grund til at være det.
Kvinderne er mere modige, fordi de har færre topstillinger og medaljer at miste. De har fremtiden på deres side,
fordi vi – som McLuhan siger – vil få en helt anden form for arbejdsmarked med færre jobs i traditionel forstand og flere fleksible roller at spille.
Kvinderne har mulighed for at komme med fantasifulde udspil, de har friheden til at dumme sig og prøve sig frem,
mens politikerne og cheferne og overbetjentene er lænket på hænder og fødder, ræveangste for at nogen skal sætte en plet på dem.
Derfor skal vi altså ikke regne med, at der kommer noget udspil fra magthaverne. Enhver kan lige så godt begynde. Her og nu.
For det er jo sådan, at mange tusind kvinder og mænd meget gerne vil leve et interessant liv, have mere indflydelse på deres arbejde og der hvor de bor,
elske mere og blive mere elsket og opleve noget spændende.
Og når de er blevet gamle og skal til at dø, siger de altid:
“Vi ville gerne, men kunne ikke, for vi var undertrykte, vi måtte ikke, vi var ikke frie.”

Men vist var de frie! Og de vidste det hele tiden. Men de VILLE nok ikke være lykkelige.
Der var ingen, der forhindrede dem, DET, DE VILLE MED DERES LIV VAR IKKE AT STØDE AN,
ikke at udsætte sig selv for kritik, at ingen måtte tænke ilde om dem, hænge dem ud eller gøre nar.
Det de VILLE var at være populære. Det de ville med deres liv var ikke at løbe nogen risiko.
Og at gøre oprør, sige nej, sætte upassende farver sammen, at opfinde kærligheden og tage deres længsler alvorligt,
DET var for stor en risiko.

Men jeg forsikrer jer, at det folk, der siger sine drømme højt og som elsker sine lyster, KAN ikke kues.
Det er kun det tavse flertal, der tugtes. Så derfor UD med sproget! Tal så højt, at vi kan høre det!
Det er yderst interessant for planetens fremtid, hvad det er, I drømmer.

Og der ER ikke noget at frygte. Man kan allerhøjest blive brændt på bålet, det er en lille risiko blandt de mange man må løbe.

E N D