HVAD VIL DU HA´?
Opført af Borgspillet i Ruds Vedby 1994 ISBN 87-984390-2-2

Personerne:
(Alle personerne i de følgende scener er opdigtede.
Mads: Idealisten.
Sisse: som mændene godt kan lide.
Eva: gæsten, som tænker anderledes og opdager nøglen til drømmenes verden.
Arkaluk: bor til leje hos Sisse, er kunstmaler, grønlænder.
Tjener Selhattin
Gerda: enlig mor
Nola: Gerdas 14 årige datter
Krysantemona: Mads´ samleverske
Alfred: sagsbehandler.
Nils: sangvin, glad for en tår vin.
Sven: studerende.
Jonna: Alfreds kone.
Fru Grå.
Dreng 1 og Dreng 2.
Refrainfolk (kan være en klovn, eller flere klovne, et barn, eller flere børn),
Et postbud.
“Familien”, stilige borgerlige folk fra Jylland, der kommer på besøg hos Sisse:
hendes fraskilte far og; mor, søsteren Lone.
Tid: nu – sommersæson
Sted: Danmark – provinsen
Scenebilledet:
Små rækkehuse (facader), 4 på hver sin side af haven.
Hus nr.1: Mads + Krysantemona
“”"”"”"”"”2. Sisse og Arkaluk
“”"”"”"”"”3. Gerda og Nola
“”"”"”"”"”4. Alfred og Jonna
“”"”"”"”"”5. Gæstehus
“”"”"”"”"”6. Nils
“”"”"”"”"”7. Til salg
“”"”"”"”"”8. Sven
Mens klovnen(-e), fremsiger prologen, vises hele scenearealet med de 4 husfacader på hver sin side, eller vinduer og midterarealet. Midt i arealet er der en stang hvorpå der er monteret et stort ur, hvor man kan se klokken og ugedagen.
Ved tildækning af husfacaderne og gulvdækning, kan midterarealet (haven) bruges som møderum og spisestue.
Med fokus på en lille del af scenen, kan privatboligerne vises og det, der sker i dem.
Hver scene er et glimt, et billede af hvad der foregår i sindene og naboskabet.
Imellem scenerne kommer “klovnen” (eller klovnene) og siger refrainet, mens den næste scene ordnes bagved tæppet, eller i mørke, -udendørs for åbent tæppe).
Smag og behag: I scene 5 kommer der en kendingsmelodi (arien fra scene 5) og den spilles af og til med forskelligt volumen indtil slutningen af spillet.

1. Akt
Prolog
1. scene : En sommeraften i haven.
Lysfokus på Arkaluk malende et billede
2. scene: Nummer 2
Refrain
3. scene: Fællesmødet
To på en bænk
4. scene: Gæster til middag
Refrain
5. scene: Hvad vil du ha´?
En arie ( en sang)
Pause
2. Akt
6. scene: Arbejdsweekend
I det skjulte
Refrain
7. scene: Nummer 3 Sisses monolog
8. scene: Familien
Refrain
9. scene: Faderen
Dansen
10.scene: Tidlig en morgenstund
Tæppe
Prolog
En klovn (klovne) kommer frem på scenen og fremsiger, eller synger prologen, refrainerne.
—-Bag mine vinduers maske og glas på uret jeg ser;
det er her og nu det sker.
Trygheden får jeg, til tider dog koldt og glat på banen.
Er det mon her det hele sker, eller er vi i maskens vold ?
Vi kan lokkes, bejles til, være os selv,
danse og le, når ingen det ser.
Hvad er det så værd, når noget tærskegodt sker
og man ikke kan vise sit sande jeg her ?
Jo, mennesket sit modspil finder, et øjekast, en anelse af noget,
som trods alt er det værd og vækker håbet,
som ingen miste må, for så er alt forbi.
Et smil er bedre end ingenting, selv barske ord,
en hånd søger din, et lydløst råb om nærhed,
måske en smule kærlighed for en stund, i et nu.
Hvad skal dog dette rationelle menneske,
hvis hjertet ånder koldt, når du dig nærmer ?
Bliv der ej længe for at råbe uden lyd.
Hug får man flest hos opblæste narre i en narredans.
Ræk hånden ud for noget andet end det gængse.
Mon det er her?
Er det vinduets spejlbilled´ jeg ser,
eller nuancer af det som sker, mens jeg er her.
Hvis glasset får et øjekast, som er lavet af andet og mer
end formalitet, banalitet og narredans,
kan alt ske, netop her.
1.
En sommeraften i haven
(De 4 rækkehuse på hver sin side med de store husnumre på facaderne. Uret.
Det er: lørdag. Klokken er 09:00. Vinduet på hus nr.8 er åbent. Der kommer en dundrende brummende brunstig musiklarm fra hus nr.8 til højre på scenen. Melodien og sangen er et desperat råb om, at én skal komme og elske mig, elske med mig, et nødråb i lyd og tekst, (- find et passende plat nummer ) I nr. 3 åbnes der et vindue og Gerda stikker hovedet ud)
Gerda: skru ned, for guds skyld!
Sven (skruer ned, stikker hovedet ud af vinduet og råber):
Gerda, kom herover og dans med mig!
(Gerda smækker vinduet i og er sur,- . Sven lukker sit vindue.Fuglesang høres.
Krysantemona kommer ud på plænen fra hus nr.1 og sætter sig på bænken ved havebordet. Hun stønner).
Sisse (fra sit vindue i nr. 2):
Krysantemona dog, hvad er der i vejen?
Krysantemona: Jeg har migræne.
Sisse: Skal jeg heale dig?
Krysantemona: Ja, tak. Kom herud, Sisse. Vejret er himmelsk.
(Sisse kommer ud fra sit hus, stiller sig bagved Krysantemona og holder om hendes hoved, foran og bag.
Mads kommer slentrende fra hus nr. 1, solkasket, meget spraglede shorts, solbriller, en rød trøje med et billede af Stalin/Lenin/Marx)
Mads: Aha, jeg kommer lige til gerningsstedet, eine kleine hekserei på en højlys sommerdag. Det skulle meldes til folkekirken, aha, aha….
(han slænger sig ned i en solstol).
Sisse: Mads, hvis ikke du kan være sød, kan du gå.
Mads: Så, så, lille frue, jeg bor her også. Vil I ha´en bajer?
(Han knapper en øl op)
Krysantemona: Vil du ikke lige tie stille, -jeg har migræne.
Mads: Krysse skat, du sku´ha´dig en bajer, det hjælper.
Krysantemona (til Sisse):
Lad os gå ind til dig, der er fred. Han kan aldrig tie stille, den mand.
(de går ind i hus nr. 2)
Mads: Mørkets kræfter tåler ikke lys, -det har jeg altid sagt. Vi mangler blot en muslim her, så er alt sket fyldest.
(Jonna kommer let påklædt fra hus nr.4 og hilser på Mads som læser i en avis. Der er noget kuet over hende)

Jonna: Du trænger til selskab, ikk´?
Mads: Det kan der være delte meninger om, fru Jonna Jensen.
(hun sætter sig på bænken. Nils kommer slentrende fra nr. 6 med en flaske vin i hånden)
Nils: Hvor er pigerne blevet af ?
Mads: Du overser den skønneste af dem.
Nils: (til Jonna) Undskyld, det var ikke sådan ment.
( til Mads) Hvor er striglen?
Mads: Hvem af dem?
Nils: Hende grønlænderinden?
Mads: Oh, du mener Sisse, – hun er da pæredansk?
Nils: Ikke i sin tankegang, men hun er sexy. Sexy, det er hun.
Mads: Nils, skørtejæger. Det er hvad de kalder dig bag din ryg. Trussetyv og skørtejæger, Nils Hansen i nr. 6,
(pause)
De kommer igen,-de er inde ved Sisse at lave voodoo, du ved, med håndspålægninger,-alternativ behandling, -ha,ha,ha.
Jonna: (til Nils)
Jeg kan da godt drikke et glas vin på en fridag, hvis du gi´r.
Nils: Jamen, selvfølgelig
(skænker i to glas, giver Jonna det ene).
Hvad med dig, du gamle, vil du ha´et glas?
Mads: Nej, ellers tak, jeg støtter dansk produktion.
(rækker ned under stolen, tager sin flaske øl og viser dens mærke, får sig en slurk.
Sven kommer fra hus nr. 8 iført arbejdstøj. Musikstøjen er der, mens hans dør står åben.)

Alle råber: Luk døren !!!
(Det gør Sven. Han sætter sig på bænken yderst ved siden af Jonna, så hun ikke kan komme ud)
Jonna: Ih, jeg føler mig helt beskyttet.
Nils: Arsenal sejrede i første division, så du det Sven?
Sven: Selvfølgelig.
Mads: Skidegodt. Jeg tror jeg får en trettener..
Nils: Én gang er nok. Du har fået hvad du skal have.
Mads: Bilen er snart gammel og resten ligger i huset, ellers er der ikke noget tilbage.
Nils: Du burde ha´ investeret.
Mads: Det gør en idealist i hvert fald ikke, skal jeg sige dig-det er faktisk blodpenge. Krige avler penge. Man ved ikke hvor hurtige penge kommer fra. Jeg burde ikke have modtaget dem. Det casino har ruineret mange mennesker.
Nils: Du blev da glad, det kan jeg huske og skyndte dig at købe en ny bil,-det kan jeg godt huske og Gitte, som du boede med den gang fik en strikkemaskine,ikk´- det kan jeg da huske.
Mads: Ja,og hun tog den med da hun skred.
Jonna: Du havde da givet hende den.
(herrerne lader som om de ikke hører hvad hun siger)
Mads: Nils, har du nogen bajere hjemme ved dig?
Nils: Ja, det tror jeg.

Mads: Kan jeg låne et par stykker til på mandag ?
(Nils rejser sig og går ind i sit hus. Mens han er væk kommer Arkaluk ud af hus nr.2, kigger sig omkring, nikker svagt og skynder sig ud af hovedindgangen til højre.)
Mads: Han kommer og går, den mand, uden at snakke med nogen.
Jonna: Arkaluk er meget speciel.
Mads: Det siger man altid om mennesker man ikke rigtig kan lide.
(Nils kommer igen med to øl og giver Mads som knapper begge to op.)
Mads: Den logerende er lige smuttet uden at hilse.
Nils: Slap nu af. Han er go´nok.
(Sven rejser sig og går med lidt usikre skridt ind i sin støjbolig)
Mads: Go´nok! go´nok! Han aner ikke hvad et fællesskab drejer sig om, går bare som en tyv om natten, ikke sandt, Jonna. Man kan da ikke bare komme og gå og nyde godt af andres arbejde og aldrig røre en finger i fællesskabets tjeneste.
Jonna: Som en tyv om natten, det er han. Alfred siger, at han har fået mange ekstra ydelser .
Nils: Lad dog manden i fred. Han er her kun for en kort bemærkning.
Mads (hidsig): en kort bemærkning! Det var kraftædemig ikke derfor vi byggede bofællesskabet op for at have folk ind for en kort bemærkning. Det er udnyttelse og så tager hun for mange penge i husleje og han er på socialen. Alfred siger han er en af nasserne, nasser på det danske samfund, skal jeg sige dig, så det er i den sidste ende os, der betaler gildet. Vi må stoppe det her, tage det op på et møde, ingen nassere her, tak! Han skulle tage tilbage til øen.
(Krysantemona og Sisse kommer fra hus nummer 2 )
Nils: Nå, Sisse, vi sidder her og taler om din logerende. Han er vist lidt lyssky, ikk´?
Sisse: Han er bare sin egen, giv ham tid. I skulle se det smukke billede af vores huse, som han er ved at male.
Mads: Billede af vores huse! Hvorfor skal vi have et billede af noget vi sidder og glor på hver dag? Rablende sindsygt, mand!
Han har allerede givet os et billede og ingen kan se hvad det er. Jeg synes det er for dårligt, at du fører os bag lyset. Da du spurgte på fællesmødet, om han måtte flytte ind, var det under dække af, at han var din kæreste. Han var sgu it´ for venlig på fremtidsværkstedet. Han sagde han ikke gad gå i takt og kaldte os for hundehoveder. Hundehoveder ! Det er hvad han sagde!
Sisse: Han er et godt og spændende menneske,
(pause)
- synes jeg. Jeg sagde bare, at nu flyttede der en fyr ind til mig og spurgte om nogen havde noget imod det. Det havde I ikke på det tidspunkt, så derfor flyttede han ind.
Mads: Hvis vi havde vidst, at din hensigt var at føre os bag lyset, ville vi ikke have givet dig lov til det.
Sisse: Du skal ikke styre mit privatliv.
Nils: Så, så, hold nu op. Manden bor her og det kan vi ikke gøre noget ved.
Mads: Det kan vi fandendullemig.
Krysantemona: Han har et barn her i byen. Det er derfor han gerne vil bo her, så tæt på hende som muligt. En far skal da ha´ visse rettigheder, synes jeg.
Mads: Far mig her og far mig der.
Krysantemona: Du har jo ingen børn, så det kan du ikke forstå.
Mads (vred):
Det er ikke min skyld, det ved du.
Krysantemona: Der er ikke noget i vejen med mig.

Nils: Hold nu op ,- vi er her for at hygge os.
Mads: Man kan ikke hygge sig i sin egen have med en vildt fremmed boende. Han skal ud !
(alle er tavse et øjeblik. Vinduet i nr. 4 åbnes og en høj hi-fi-musik fylder haven. Det er Leonard Cohens “First We Take Manhattan…..”)
Luk vinduet, for helvede!
(En hånd smækker vinduet i. Fra hus nr. 8 kommer lyden af en fodboldkamp i fjernsynet)
Jeg tror sgu vi vinder.
Nils: Har du tippet?
Mads: Selvfølgelig.
Krysantemona: Det har jeg også. Sisse, har du?
Sisse: Der er mange måder at pacificere befolkningen på. Håbet om en lotterigevinst er blevet en national fællesnævner. Vi har to drømme om det uopnåelige. Den ene hedder penge og den realiserer vi ved at spille i Lotto og hvis vi kan bekæmpe kræftepidemien med en lotteriseddel i håb om egen gevinst, er alt vel, for så har vi både gjort en god gerning og holdt ved lige vores evindelige drøm om at eje mere end vi har behov for.. Den anden uopnåelighed er den evige altoverskyggende kærlighed, samtidig med, at der hersker et firkantet regelsæt om hvem man må og ikke må elske. I hvis favør? Kan nogen svare på det? I hvis favør er den slags regelsæt?
Krysantemona: Du har da også vundet én gang i Lotto. Har du ikke?
Sisse: (opgivende) Jo, og det satte søreme Janteloven i gang.
(Arkaluk, Sisses logerende, kommer ind ad hovedindgangen igen, nikker svagt og skynder sig ind i hus nr.2)
Mads: Der var han! Hvad er han bange for?
Sisse: Sådan en stor og stærk idealist som dig, vil jeg tro.
(Sisse rejser sig og går ind i hus nr.2)
Krysantemona: Sisse skal til London i juni.
Mads: Ja, ikk´. De her akademikere, de får i hoved´og røv, selv om de aldrig laver noget. Hun kører på arbejde tre gange om ugen, mand. De burde skydes allesammen, de nasserøve.
Krysantemona: Du er bare misundelig. Hvis du drak lidt mindre, ville du have flere penge.
Mads: Hvem siger jeg mangler penge? Jeg har knoklet hele mit liv og så kommer der sådan nogle skolelærere og akademikere og tager udbyttet af vores arbejde.
Jonna: Gorbatjov er akademiker. Han har frelst Rusland.
Mads: Frelst Rusland,den drengerøv! Han har ødelagt Rusland og nu bliver det bare et spejlbillede af USA med vold og organiseret tyveri af de almindelige menneskers vilkår.
Du burde ikke udtale dig om ting du ikke har forstand på. Gorbatjov har ødelagt Sovjetunionen, men vi kommer til magten igen, bare vent , der findes endnu nogle sande idealister og ideologier og folk som tænker sig om. Vi skal nok komme tilbage, kan jeg love dig for og du skal iøvrigt ikke sige noget, på suppleringsstøtten som du er, overhovedet ikke udtale dig om politik, som du ikke har nogen forstand på. Ingen. Gå du hellere hjem og læs på lektien. Du skulle passe på Alfred i stedet for. Hans klienter er ikke for glade for ham. I lever fedt på bistandsklienterne, så I skulle ikke sige noget. Gad vide hvad I snakker om i sengen, gad vide. Administrator i Socialforvaltningen. Det manglede bare. Jeg har selv fået hemmelige oplysninger fra jer. Så pas på.

Jonna: Alt drejer sig om penge. Penge,penge,penge! Jeg er dødtræt af al den snak om penge. De er vores gud.
Nils: Det er den eneste accepterede målestok her i landet.
Slap nu af. Der sker ikke noget her i Dannevang. Vi lever som vi altid har gjort det, -godt, – skidegodt. Vi lever halvsocialistisk og det er folk tilfredse med.
Jonna: Der er flest arbejdsløse kvinder, fordi mændene tager alle jobs fra os og får ovenikøbet højere løn .
(Sisse kommer slentrende tilbage iført let soltøj. De stirrer på hende. Hun sætter sig i græsset. Samtidig kommer Sven ud af sit hus og sætter sig ved siden af hende. Han er så fuld, at Sisse må rette ham op).
(Sceneskift)

Lysfokus på Arkaluk
malende et billede
(tænker højt mens han maler):
…..Gad vide hvorfor det irriterer dem så meget, at jeg er som jeg er.
De har aldrig villet acceptere os. Vi ligner dem ikke.
…..Hvis de kunne sælge os til amerikanerne ville de have gjort det for længe siden, det ville de.
…………..Fatter ikke hvordan Sisse kan bo her . Ingen frihed, intet albuerum, kvælende sladder……
………….Navlebeskuere……..ser ikke andet end deres egen navle………synger aldrig……..danser aldrig………..læser aldrig en bog………maler aldrig et billede……cykler bare deruda´…………………
……………..De øjne, mand. De sender mig onde øjne……….Jeg skulle prøve at få en åndemaner herned og få deres ondskab og livslede bortdrevet…….
………..Ikke Sisse………..Sisse……..Mon hun?……Nej……….Hun vil have en dansker…….selvfølgelig vil hun-det……….men…….men……måske, hvis jeg er forsigtig.
…….Hun kunne aldrig bo i Grønland……….Ikke i Grønland……Når man er vant til det grønne, kan man ikke forlade det…….kan ikke lide det blå og hvide…….tænker i grønt…………grønt……det gør jeg også…….kærlighedens farve………grønt…….mere grønt skal det være…….
(Nynner):….atsivitivitivitivitivâ-â….serratit……angakkok…..atsivitivitivitivitivâ-â……..
(vurderer sit billede…..smiler)
(gloser:
atsi….=tryllesang….serratit=trylleord, angakkok=åndemaner)

(Lyset fader ud)

2.
Nummer 2
(Sisse går og støver af og nynner):
Hvorfor er jeg altid nummer to,
kvinde under fyrre,
retskaffen og tro,
vil så gerne have,
at de mennesker jeg kender
er søde ved hinanden,
vil så gerne bygge en bro
mellem individer, huse og
det fællesbo vi har,
her og nu
her og nu
(Arkaluk kommer ind i stuen fra sit værelse)
Arkaluk: Jeg vidste ikke, at du kunne synge
Sisse: Det kan jeg heller ikke
(Hun stiller sig op med hænderne på hofterne og støvkluden i den ene hånd)
Hvorfor kommer du aldrig ud og snakker med de andre?
De synes det er mærkeligt, at du altid går så stille og næppe hilser og holder dig herinde som om du var eneboer.
Arkaluk:
(slynger sig ned i en stol og tænder en cigaret)
Jeg går for mig selv. De hilser ikke når jeg hilser. De er ligeglade. Jeg passer mit. Det kan de ikke lide. Man skal snakke dem efter munden. Det forlanger de. Jeg er ved at lave et nyt og større billede af bofællesskabet. Jeg håber det bliver godt, så vil jeg forære dem det. Det er min måde at hilse på.
Sisse: Må jeg se det?
Arkaluk: Ja, det må du gerne
(Han går ind i sit værelse ved siden af stuen. Alt imens forsætter hun sin tørren af og nynner)
Sisse:
hvis bare jeg havde en mand
at nusle og pusle om,
en rigtig guttermand
med hestehale og vest,
en at elske med
gå ture, elske her,
her og nu,
her og nu.
(Arkaluk kommer ind igen med et maleri i hånden. Det er uindrammet så han må rulle det ud og strække det ud over spisebordet)
Sisse: Nej, hvor er det godt – grønt og grønt og grønt som hele Danmark. Det bliver de glade for.
Arkaluk:
Kan du virkelig lide det? Ja, jeg vil forære bofællesskabet det. Fælleshuset kunne trænge til kunst på væggene, i stedet for alle de pædagogiske plakater og opslagstavler. De har ikke engang hængt akvarellen op, den jeg gav dem.

Sisse: Er det færdigt?
Arkaluk: Ja, det er det. Kan du ikke se det?
Sisse: Jo, det er meget, meget flot. usædvanligt, avant garde, kunstnerisk, kulinarisk og esoterisk, bare i top.
Arkaluk: Kulinarisk, hum, ja, måske, men synes du virkelig, at jeg skal give dem det?
Sisse: Ja, gør det nu. De sidder derude alle sammen. De synes det er så synd, at du aldrig taler med dem.
Arkaluk: Tror du de kan lide det?
Sisse: Det kan være ligemeget. De har ikke så megen sans for kunst. Du går på Kunstakademiet, ikk´?
Arkaluk: Jo, det gør jeg . Så gør jeg det. Jeg gør det nu.
(Arkaluk er middelhøj, slank og lidt langhåret. Han ruller billedet sammen og mander sig op til at gå ud på fælles-arelalerne til dem og skænke dem billedet. Han går.)
Sisse:
(støver af, danser rundt, mens hun synger).
En rigtig guttermut
at kæle for og se
på hovedpuden smile,
når jeg vågner op på ny,
en bamsemand at elske,
det er hvad jeg vil,
en rigtig guttermutterbamsemand…………………………

(Sceneskift)

Refrain

Thi kvinden med støvkluden
gør sig så godt
er ikke i vejen
for nogen som helst.
Hun har sine drømme,
sit lille univers,
som lurer bag alt,
og gør hende ør.
Når prinsen sig viser
hun vasker sin krop,
krøller sit hår
og går så nonstop
ind i sit drømmeland,
finder sin guttermand,
søger der lykken
og finder den måske,
mens andre tænker på
Clinton og Trotski.
Hvad er det så værd,
at noget tærskegodt sker,
hvis ikke man her
kan være den man er
være den man er ?

3. Fællesmøde
Scenebilledet: borde og stole i spisesalen (alrummet), arrangeret sådan, at Mads sidder i midten og de andre til siderne: Gerda, Krysantemona, Sisse, Jonna, Nils, Sven, fru Grå, Alfred.
Alfred: Velkommen til fællesmødet. Mødet er sat. Sidste generalforsamling vedtog, at her skulle boligblokkens og villakvarterets berlinermure brydes ned. Vi skulle lære at komme hinanden ved. Det var og er formålsparagraffen. Vi skal vælge en dirgent og en referent. Jeg foreslår vores formand som dirgent og Gerda som referent. Er det vedtaget ?
(ingen reaktion)
Mads: Så pyt da.
(ser på Gerda. Hun nikker med mundvigene nedad)
Dagsordenen lyder sålunde: Punkt nummer ét: sidste referat. Punkt nummer to: små meddelelser.. Nr. tre: eventuelt. Nr. fire: Indkøb af toiletpapir. Nr. fem: Nyt fra grupperne. Seks: næste møde. Er der nogle bemærkninger til sidste referat?
(hænder oppe)
Ja, Krysantemona, værs´go´.
Krysantemona: Jeg synes referatet er alt for personligt. Refernten fremhæver sine egne synspunkter i hele referatet.
Mads: Referatet er godt nok subjektivt, men det er de fleste ting vi mennesker foretager os og det skulle gerne fremkomme, at vores bofællesskab er i rivende udvikling. Det er jo hvad det drejer sig om og det synes jeg referenten har nået at udtrykke.
(gi´r Nils ordet)
Nils: Jeg synes referanten burde have nævnt, at der er kommer to flere skraldespande. Det kan være vigtigt senere hen at kunne gå tilbage og se hvornår vi fik de to sidste.
Mads: Meget skarpt iagttaget. Godt. Gerda, det noterer du. Næste.
(Jonna har hånden oppe. Mads nikker til hende)
Jonna: Jeg efterlyste en rød måtte sidste gang. Det skal helst med i referatet og jeg efterlyser den igen i dag.
Mads: (nikker til Gerda som skriver meget koncentrerert)
Det er noteret. Jonna savner en rød måtte. Næste.
(nikker til Sven)
Sven: Katteejerne skulle rense de kattelorte.
Jonna: For ikke at glemme hundelortene, Sven. Dem har jeg fjernet mange af, at du ved det.
Mads: Så,så! Hold talerækken, venligst. Kattelorte kan komme ind under eventuelt. Nu gælder det om referatet fra sidste møde. Næste.
(ser myndigt på Sisse)
Sisse: Det står, at næste fællesmøde skal holdes skt.Hansaften. Det kalder jeg simpelthen mødeliderlighed. Jeg protesterer.
Mads: ha.ha…Liderligheden kan næppe tages fra os..ha,ha…, men meningen er først at holde et møde og så at brænde heksen.
Sisse: Jeg protesterer. Heksebrænding symboliserer kvindehad. Det er en ubevidst og ulækker misantropi og misogyn aktivitet.
Mads: Tal dansk, for alle helgeners skyld. Hvis vi ikke må brænde dukker, kan du risikere, at vi genoptager den gamle form for heksebrænding.

Sisse: Jeg foreslår, at vi laver om på datoen og flytter mødet til en uge senere. Jeg skal til London og er hjemme ugen efter. Man ved jo aldrig hvad I kan finde på at vedtage, mens man ikke er til stede.
Gerda: Der er nogen der kan.
Mads: Man kan ikke komme med forslag under dette punkt. Det næste punkt på dagsordenen er små meddelelser. Er der nogen?
(Nils har siddet og hygget sig med et par flasker øl. Nu rækker han hånden i vejret. Mads nikker til ham)
Nils: Mit navn er Nils Viggo Helveg Oswald Arendtsen.
Mads: Dine forældre må have været bange for, at ingen ville lægge mærke til dig.
Nils: Hvorfor er der så megen pligt? Jeg synes vi skal have lov til at gøre det vi har lyst til.
(Jonna rækker hånden i vejret. Mads nikker til hende)
Jonna: Jeg har fået et tilbud om 50 kilo issing. Det er billigt. Skal jeg gøre noget i sagen?
Sisse: Det er ikke menneskemad.
Mads: Så,så! Ingen diskussioner under dette punkt. Hvad synes forsamlingen? Skal vi købe 50 kilo issing til fryseren?
(ingen reaktion)
Det forstår jeg som et “ja”. Jonna går og køber 50 kilo issing og sætter frysegruppen i gang.
(Gerda skriver ivrigt ned. Jonna rækker hånden i vejret. Mads nikker til hende.)
Jonna: Videoen er købt. Børnene må godt se éteren klokken 18.
Mads: Lad os gi´ en hånd til videoholdet.
(de klapper)
Krysantemona (hånden op): Jeg er desværre nødt til at gå nu. Jeg har migræne.
(Hun går lidelsesfuld)
Mads: Er der flere små meddelelser?
(pause)
Så går vi til eventuelt.
(Gerda har hånden i vejret)
Gerda: Hvem er han i nummer to? Hvem er han egentlig? Han deltager aldrig i noget og skynder sig væk, når man nærmer sig. Jeg har prøvet at være nice ved ham, men han skyndte sig væk. Han egner sig ikke til at bo i et bofællesskab. Han burde leje et værelse ude i byen.
(alle ser på Sisse)
Sisse: Han må da ha´lov til selv at bestemme hvem han ønsker at tale med og jeg skal nok selv bestemme hvem der bor hos mig. Det kommer ikke dig ved, at Arkaluk bor hos mig.
Gerda: Er I kærester?
Sisse: Det må være en privatsag.
Mads: Nej, fællesskabet er bygget op som et bofællesskab,-læg mærke til ordet,-bo-fælles–skab og ikke som en udlejnings-ejendom. Dem,der ikke trives her burde gå og finde et andet sted.
Sisse: Hvad er forskellen mellem en kæreste og en bofælle?
Mads: Spørg psykologen.
(alle ser på Sven)
Sven: En kæreste? Det må være én man boller med. Så er man kærester og så har man ret til at bo sammen i husene her.
Sisse: Lad os så bare kalde Arkaluk min samlejer. Vi bor til leje i det samme hus.

(almen fnisen. Fru Grå har hånden oppe)
Mads: fru Grå, vær´s´go´.
fru Grå: Der hvor du boede før, lejede du et værelse ud til en perker.
Sisse: Hvad er I for en småborgerlig flok!
(rejser sig. Er vred, men fattet).
Jeg har ikke tænkt mig at lade gruppepres tvinge mig ind i jeres småperverse regelsæt. I kan sove hvor I vil og hos hvem I vil uden at jeg blander mig. Til gengæld bestemmer jeg selv hvor og med hvem jeg sover, eller ikke sover.
(har talt sig selv op i en staccato).
Arkaluk er en mere spændende person end I alle op til hobe. Han er intelligent, blid, følsom og talentfuld. Hvis I kunne halvdelen af det han kan…
(går truende over til fru Grå)
…og hvis du bare kunne holde op med at sladre, så var atmosfæren her på stedet anderledes og bedre. Bland dig udenom fru Grå. Prøv at finde noget andet at beskæftige dig med.
(Fru Grå smiler og nyder Sisse vrede)
Fru Grå: Det kan være svært at blande sig udenom. Hvis du vil bo sammen med folk, der blander sig udenom,-hvorfor bor du så ikke i et villakvarter?
(Sisse står hvidglødende af vrede)
Sven: Hvad så, når du flytter? Hvor skal han så hen, den stakkels mand? Du er uansvarlig, både overfor ham og os andre.
(Sisse går til sit sæde igen og smækker sig ned på stolen. Hun magter at smile hånligt)
Sisse: Jeg flytter ingen steder.
Mads: Fint. Så går vi til punkt nummer fire. Indkøb af toiletpapir. Det er mig. Salget går godt og folk betaler. Den krone vi har lagt på hver rulle, har nu ynglet, så vi har 500 kroner på vores glædeskonto.
(alle, undtagen Sisse, klapper meget fornøjet).
Er der spørgsmål angående dette?
(Nils har hånden oppe. Mads nikker).
Nils: Man skal bare være klar over, at når man bor sammen, så betyder det, at man er nødt til at se det i øjnene, at der skal være plads til alle.
Sisse: Det glæder mig at høre.
Alfred: Vi taler ikke om ham der,—Arkakuk.
Mads: Hør! Når nu de kloge ord er sagt, synes jeg vi skal gå til det næste punkt på dagsordenen, som hedder: Nyt fra grupperne.
(Sceneskift)
To på en bænk
Haven. Uret er 16:30. Sisse kommer gående i det samme tøj hun havde på på fællesmødet. Hun sætter sig på en bænk. Arkaluk kommer fra en anden retning og nærmer sig sagte. Sætter sig ved siden af hende. Ser på hende hele tiden. Hun studerer sine hænder.
Arkaluk: Hvad skal du lave i aften?
Sisse: Jeg får gæster til middag, én jeg synes er spændende, fordi hun tør være sig selv; en anden jeg har kendt i mange år og hendes lille søn på ti år. Måske køber hun hus nr. 7. De kommer med færgen.
Arkaluk: Har du plads til så mange?
Sisse: Nogle kan bo i gæstehuset, nogle i nr. 7.
Arkaluk: Jeg burde måske flytte?
Sisse (med et sæt, ser til siden og på ham).
Nej, det må du ikke. Du må ikke bare gå. Lov mig det.
(pause)
Arkaluk: Jeg troede måske, at…. (nærmer sig hende. Sisse vender sig bort). ..Jeg troede måske, at vi kunne gå i biografen, måske i morgen?
Sisse: Måske senere.
Arkaluk: (skal til at tage om hende) Sisse.
Sisse: (rejser sig, kigger nervøst til højre og venstre).
Pas på, de kan se os.
Arkaluk: Gør det noget?
Sisse: ( vender ham ryggen). Ja, her. Vi er ligesom på en scene, hvor alles øjne er på os.
(Han rejser sig, tager om hende, kysser hendes hals let bagfra)
Arkaluk: Kærlighed, som ikke tåler dagens lys, forgår.
Sisse: Jeg skal hente mine gæster. Vi ses.
(Hun går.)
4.
Gæster til middag
Scenen er fælleshuset. Borde med stearinlys, tallerkener, bestik og glas, voxduge, stole omkring. Opslagstavler fyldt med notitser og referater og papirlapper hænger på væggene + et par plakater med billeder af dyr og sultende børn i Afrika.
Køkkenet er bag ved en luge til højre som åbnes og lukkes og maden bliver rakt ud. De drysser ind til spisning: Mads,Krysantemona,Sven,Nils, Jonna med sine trillinger i en barnevogn og Nola. I denne scene kan man bruge en flok børn, som de voksne prøver at holde styr på. De sætter sig ved bordene. Til sidst kommer Sisse med sine tre gæster, Eva og to drenge ca. 10 år gamle. Der er ikke megen plads ved bordene; de andre sidder og gør ingen gestus for at give plads. Gæsterne hilser og beboerne nikker. Ingen præsentation. Sisse går over til køkkenlugen, mens hendes gæster står og venter.Sisse banker på lugen,som bliver åbnet. Fru Grås hovede ses.
Sisse: Jeg har skrevet på tavlen, at jeg har tre gæster med; hvor skal vi sidde?
Fru Grå: Det må I selv om..
Sisse: Der er ikke rigtig plads.
Fru Grå: Så, få nogen til at flytte sig.
(Lugen smækkes i; Sisse går over til bordene)
Sisse (henvender sig til de siddende) :
Er der plads til fire her?
(mumlen, Krysantemona rejser sig og går over til det næste bord)
Tak, Krysse, det var sødt af dig, nu har vi tre pladser. Kan der iikke blive en til ?

(nølen.Sisse får sine 3 gæster til at sætte sig ned på de ledige pladser. Eva (en af gæsterne) stiller sin store bugnende taske på anretterbordet ved lugen. Jonna rejser sig sur og uhøflig og går over til det tredje bord. Sisse sætter sig. Gerda kommer farende ind i fællesstuen, finder en stol og skubber til gæsterne, så de næsten ryger omkuld, mens der laves plads til hende ved siden af Nola. De sidder meget tæt).
Sisse: Er der ikke mere mad?
(rejser sig og går over til lugen, banker på, lugen åbnes)
Kan jeg få et fad til mine gæster?
Fru Grå: Der er altså ikke mere tilbage; jeg havde regnet det forkert ud; I må nøjes med det der er.
Mads (til Sisses gæster): Se, her er der nogle kartofler og lidt salat. Vi må dele det vi har.
Sisse (sætter sig igen, nervøs): Er der ikke noget kød tilbage?
Mads: Nej, der var ikke ret meget.
(Alfred kommer gående udefra, går lige op til lugen, banker på 3 gange, den åbnes)
Alfred: Har du husket at tage mad fra til mig ?
Fru Grå: Der står Alfred på det her, værs´go´.
(ud kommer et fad med mad på. )
Alfred: Jeg skal også ha´ 2 flasker vin, tak.
(to flasker vin bliver rakt ud ad lugeåbningen)
Alfred: Tak skal du have, fru Grå. Du står i høj kurs hos bridgeklubben.
(Han går ud med sine forsyninger. Sisse rejser sig og går til lugen, banker på 3 gange,den åbnes)
Sisse: Jeg har også skrevet mig på tavlen og bestilt mad, må jeg bede om et fad og 2 flasker vin, tak.
Fru Grå: Har du en særaftale?
Sisse: Særaftale? Hvad mener du? Vi har jo den ordning, at…
(Lugen bliver smækket i for næsen af hende. De der sidder ved bordene lader som om de intet registrerer og skynder sig at være optaget i samtaler når hun kommer tilbage. Hun sætter sig hos sine gæster og ser kogende vred ud. Eva, Sisses gæst, rejser sig. (Hun er iført mange og brogede klude,festlig, som en indianerhøvding.) Hun går over til sin svulmende lædertaske. Ser sig omkring.)
Eva: Go´aften på denne herregård, bygget op i den ny verdensorden. Pladsmangel er ment for de fattige, hvor middelmådighed ej strækker sig længere end den kan nå.
(Der er bomstille, gafler på vej op til munde standser, utyggede stykker står stille i munde, glas står løftet i vejret. Lugen åbnes på klem).
Jeg kommerer fra hovedlandet, nyligen ankommet med færgen og hører, at det lokale hotel er lukket, posthuset er lukket, alt på grund af de riges nedskæringer på almene kår og vilkår. Mit navn er som guderne ville det: Eva, urkvinden Eva. Kald mig Eva. Herude på de grønne enge vidste jeg, at der fandtes landets nyeste herregård, som bærer navnet bofællesskab. Min nabos søsterbarn, Sisseline Skattegaard Sørensen havde skrevet et brev til sin moders søster, som fik mig på de tanker, at her måtte bo de mennesker som tænker anderledes og ligesom i hovedlandet altid har plads til én til, men bevar mig dog, kun i et par nætter,da jeg har et ærinde til magistraten i Købmændenes stad.
(Der er stadig bomstille i lokalet, én enkelt fniser, lugen åbnes nu helt og fru Grå stikker hovedet frem.
Eva:
(går over til lugen ):

Er de husbestyrerinde her, frue ?
Fru Grå: Mit navn er fru Grå. Køkkenet har lukket.
(Lugen smækkes i)
Dreng 1:Lad os gå på grillen!
Dreng 2: Ja, lad os gøre det!
Mads: (rejser sig og siger myndigt);
Du er velkommen til at sove her i nat, men mad har vi ikke så meget af. Fejlkalkulation, simpelthen.
Eva: Nåh, det kunne man forvente i de her tider,men en situation er immervæk en situation indtil en ny opstår….
(Hun åbner sin taske og begynder at tømme den. Først tager hun en stor røget skinkebov op, stryger den kærligt, kigger rundt, ser hvor der er mindst mad, ved Sisses bord, giver skinken til Dreng 1 og peger på Sisses bord. Dreng 1 lægger skinken som er uindpakket og parat til at skæres på et af de tomme fade. Hun finder en kniv frem fra sin taske, en bøtte kartoffelsalat, giver dette til Dreng 2, som går over til det over til det samme bord og placerer disse ting der.)
…Selv en herregård kan stå med tomme fade en enkelt aften, indtil bankens folk sig besinde og låne ud den kapital som trods alt er folkets….
(Hun fisker to flasker vin op, ser ingen oplukker, banker propperne ud, Dreng 1 og Dreng 2 stiller flaskerne på bordet hvor skinken er):
…Gør husværterne plads til en gæst fra Johannes V. Jensens himmerland, kan vi fremtrylle de gunstigste retter for gane og sjæl. Og en passiar over velskænket vin og smagfuld mad er ikke til at afvise….
(Dem ved bordet gør nu gladeligt mere plads, mens Mads er i fuld gang med at skære af skinken. Sven skænker af flaskerne. Eva tager to flasker portvin op fra sin taske og lader drengene stille dem på de andre to borde.)
…Og ingen bekymringer her, for selv om man er mæt og tilfreds, trænger herskabet til en vellystig ganefryd til kaffetåren….
(Hun fisker en stor tøjserviet op, sølvbestik, en tallerken af sølv og et stort sølvbæger, sætter sig ved bordet og skænker sig selv en god sjat vin. Drengene sætter sig hos hende.)
…Kender I gudernes mundgodt, en Bergerac, fra de franske distrikter, som det sidste herskab mig skænked´ efter en uge på slottet. Skål til jer, de nye tiders herskab, som det er mig en sand ære at møde, da skæbnen ville, at vi fandt hinanden.
(De skåler og nu udløses der et skvalder af en samtale så de enkelte ord ikke er til at høre.)

(Sceneskift)

Refrain

De opsøgte ved, at de altid kan klare
en situation.
De stiller sig bare til rådighed
og gæstfrihed.
De får det hele, hvis de giver en smule.
Selv om der er sjæle, tomme og fromme,
ej åbenlyst de stjæle.
Når fremmede fugle sig sætter på grenen,
den grønne gren,
de save så småt, til de falder ned.
Men ikke endnu ,-ikke her
Gildet må have sin gang,
når kulturer mødes,
når gæsten til ære, de spiser den mad
og drikker den vin, de får foræret.

5.
Hvad vil du ha?
Kun en seng på scenen og et meget lille vindue.
Eva snorker.
Meget stille kommer en elegant tjener gående ind på scenen med en serviet på armen og en krystalkugle i hænderne.
Tjeneren har et sydlandsk udseende. En slags lommelygte-teknik kan anvendes her, fordi han skal kunne tænde og slukke et lys i kuglen, uden at det ses, at det er ham, der gør det. Han prikker til Evas skulder. Hun slår øjnene op, farer op, trækker dynen op under hagen.
Tjeneren : God dag, frue.
Eva: Dag? Det er blå nat.
Tjeneren: Ikke alle steder.
(et lys tændes i kuglen. Eva ligner et stort barn som bliver glædelig overrasket.
Tjeneren: Vi har ikke megen tid. Hvad vil du ha´ ?
Eva: Hvad mener du? Hvad vil jeg ha ´ ?
Tjeneren : Jeg omsætter dine ønsker. Det eneste du skal vide er hvad du vil have. Du får det du beder om.
Eva: Jeg har aldrig nogen sinde fået det jeg har bedt om og derfor er jeg holdt op med at bede om noget som helst.
Tjeneren: Prøv.
Eva: Prøv hvad?
Tjeneren : At bede om noget.
(Tjenerens stemme og stemmeleje er hele vejen igennem meget balanceret og nuanceløs)
Eva: Hvad behager ?
Tjener: Hvad vil du ha´?
Eva: Hvad vil jeg ha? Hvad jeg vil ha´?
(Tænker sig om. Kuglen blinker.)
Eva: (Pludselig) Penge. Masser af penge. Det er løsningen på alt.
(Raslen af mønter der regner ned. Eva smider dynen og skraber en dynge sammen, tager en mønt op, kigger på den, bider i den, smider den langt væk, spytter efter den)
Denne mønt er udgået. Det var ikke det jeg bad om.
(Krystalkuglen mister lyset)
Hvorfor siger du ikke noget ?
Tjeneren: Hvad vil du ha´?
Eva: (Vred) Jamen, hvis det skal være på den måde, så lad mig få en mand!
(Kuglen lyser. En mand bliver slynget ud på scenen. Det er Nils i nattøj med en flaske vin i hånden. Han ser skræmt på Eva -Eva ser undrende på ham.)
Eva: (til tjeneren) Kalder du dét en mand ?
(Lyset forsvinder fra kuglen. Eva samler Nils op og lægger ham i sengen, sidder selv på sengekanten, Nils får sig en slurk vin og lægger sig så til at sove. Eva tager flasken og får sig en slurk. Til tjeneren:)
Du snyder. Jeg bad om en mand og du fremskaffer et skvat. Det eneste jeg får ud af det er en flaske vin og jeg bad overhovedet ikke om vin.
(Tager endnu en god slurk fra flasken )
Tjeneren: Hvad vil du ha?
Eva: Jeg vil ikke have noget som helst.
(Går i seng, skubber Nils helt op mod væggen og trækker dynen op over hovedet. Kuglen blinker. Tjeneren prikker hende på skulderen).
Tjeneren: Hvad vil du ha?
(Evas forpjuskede hovede kigger frem og hun råber:)
Eva: Tøj!. Jeg vil ha´masser af tøj. Hører du det? Pels og purpur, laksko, frækt undertøj, tøj! tøj! tøj! Det har jeg altid ønsket mig og nu skal det være!
(Kuglen blinker hidsigt og ind på scenen svæver der tøj. Eva springer ud af sengen og begynder at prøve alverdens tøj, euforisk, flere varianter og tager dansespor og nynner. Går som en mannequin og fin dame, med en meget flot selskabskjole på
og højhælede spidse sko. Ovenpå det tager hun en stor pels på)
Eva: Jeg vil ha´et spejl.
(Et spejl på hjul kommer rullende ind på scenen. Hun ser sig selv i det. Bryder hulkende sammen af grin. Ser på tjeneren, der ikke fortrækker en mine:)
Eva: Er du død? Kan du ikke engang grine?
(småfniser hver gang hun ser sig selv i spejlet. Prøver at ordne sit hår, forgæves. Hun sætter sig på sengen i pelsen og med de højhælede sko på, tænker sig om, klør sig i hovedet, ser meget bestemt på tjeneren)
Jeg vil synge. Jeg har altid ønsket mig at stå foran mennesker og synge, så de glemmer alle deres sorger og bare lytter. Der er en afstand mellem mennesker, lissom der er afstand mellem lande. Vi kan nå hinanden over og under denne afstand. Hvis vi dyrker denne afstand træder vi vande og så begynder vi at skyde på hinanden, drukne hinanden, skubbe hinanden ned i afgrunden. Sangen forener os, forløser os, får os til at glemme afstanden. Vi kan nå hinanden igennem sangen. Lad mig synge. Det vil jeg ha´. Jeg vil have sangen. Giv mig sangen. Musik, hører du det. Jeg vil have musik !
(Tjeneren ændrer ikke en mine, kuglen lyser. Musik.
Evas stemme fylder rummet. Hun synger, først lidt rustent, men så som få andre:
(Rosen af Janis Joplin – oversat af Inga Birna )

De si´r kærlighed er floden, (på guitar C og G7)
som drukner bløde siv. “”"”"”"”"”"”"”F og C
De si´r kærlighed er kniven, “”"”"”"”"”"”"”"”"”"G7
som skærer op dit liv. “”"”"”"”"”"”"”"F og C

De si´r kærlighed er sulten, “”"”"”"”"”"”"”"Em og Am
en varig smertens nød. “”"”"”"”"”"”"”"F og G7
Jeg si´r kærlighed er blomsten “”"”"”"”"”"”"”"C og G7
og du dens enest´ frø. “”"”"”"”"”"”"”F, G7 og C

Den er hjertets angst for skibbrud, guitar: A og E7
så det aldrig danse vil. “”"”"”"D og A
Det er drømmens angst at vågne, “”"”"”"A og E7
som hindrer vovespil. “”"”"”D og A
Den vil ikke lade sig ta´, “”"”"”Cis mol og Fis mol
synes ikke at kunne gi´ “”"”"” D og E7
Sjælens angst for døden “”"”"”"A og E7
kan aldrig skabe liv. “”"”"” D og E7 og A

Når natten er for ensom
og rejsen er for lang,
du tror, at kærlighed kun er
de heldig´og stærkes sang.

Så husk en gang en forårsdag,
at ud af sneen brød,
et frø, som lå i solens favn,
bliver en rose rød.

(sangerindens bedste melodi (arie), for det skal være en sangerinde som spiller denne rolle. Mens hun synger lader hun pelsen glide ned, træder over den og føler sig fri. Hun bliver nu mere feminin og tiltrækkende og hendes bevægelser ændres fra de store armbevægelser til en mere elegant måde at være på. Når hun har fortryllet publikum med sin sang, fader lyset meget langsomt ud og strålende af glæde putter hun sig hos Nils som sover blidt).
Melodien spilles i flere udgaver med og uden Evas stemme, mens den næste scene forberedes. Intet refrain her.

(Sceneskift)

6.
Arbejdsweekend
Fællesarealet med husene på venstre og højre side. Udendørsuret :07:00 morgen.
I stedet for ugedagsnavnet står der nu “arbejdsweekend”. Solen er ved at stå op. Folk kommer ud fra husene gnidende deres øjne,iført arbejdstøj. Sven med en spade, Jonna, iført nederdel og sutsko, med to kander kaffe, hjemmebagte boller og smør på en bakke, Krysantemona iført kedeldragt.Sisse har jeans, cowboyskjorte og en sixpencer på. De mumler “morgen”, sætter sig ved havebordet, begynder at drikke kaffe og spise boller).
Sisse: Sikke nogle gode boller. Du kan bare det der, Jonna.
Jonna: Tak skal du have. Hvor er de andre henne ?
Sven: Der er altid de samme, der ikke møder op.Vi skulle indføre nogle sanktioner.
Krysantemona: Er det ikke lidt gammeldags, Sven?
Jonna: Jeg synes ikke der er ret meget knald her på stedet.
(Nu kommer Mads ud af sit hus iført en lang elegant arabisk dragt, der ligner en kjole efter dansk målestok, jadegrøn med lange ærmer, v-hals, lille krave, sandaler. Hans sorte skæg er veltrimmet, håret halvlangt og nydelig redt. De andre ser beundrende på ham. Han sætter sig for bordenden og Jonna skynder sig at give ham en kop kaffe. Ingen siger noget, men de smiler til ham og til hinanden.)
Mads: Hvor er de andre henne?
Jonna: Alfred skulle til socialudvalgsmøde.
Mads: På en arbejdsweekend!
Jonna: Ja, der er krisemøde om en bevilling til en fodnboldbane.
Mads: Krisemøde? En fodboldbane er da en selvfølge Der er aldrig for mange af dem.
Sisse: Gad vide om de ville pøse en halv million udover budgettet til pigeopdragelsen? Det er der aldrig nogen der tænker på, fordi det kun er mænd, der sidder i kommunen og hvis der skulle være nogle kvinder, skal de sige ja og amen. Kloge koner kan de ikke bruge, for de er for besværlige. Det er i virkeligheden en skandale.
Sven:(fnisende) : Hvad skulle de små piger dog bruge en halv million til? En systue, måske?
(Gerda kommer ud fra sin bolig nr.3, meget søvnig,meget dårlig tilpas og sætter sig på en knold ved siden af bordet).
God morgen, Gerda. Hvor har du været i nat?
Gerda: Det kommer ikke dig ved. Jeg har hovedpine, at du ved det.
(Nils kommer ud fra gæstehuset med en flaske Gammel Dansk.)
Nils: Her kommer medicinen mod alt, især rotter på loftet..
(Han har nogle små plastikbægre i hånden og giver Gerda et)
Gerda: Du er det sødeste menneske på jorden.
(Hun drikker det med ét , rækker bægeret ud efter mere og Nils skænker op. Hun skynder sig at drikke det. Nils giver de andre bægre og gl.dansk. De løfter glassene og skåler. Gerda får sig en kop kaffe.)
Mads: Vi skal snart i gang . Hvad er der af opgaver i denne weekend?
(Ingen svarer. Han fortsætter)
Facaderne. De skal vaskes. Hvem tager sig af det?

Jonna: De blev vasket sidste gang. Vi vaskede dem sidste arbejdsweekend.
Gerda: Jeg tager dem.
Mads: Hvem samler skrald op fra fællesarealerne?
Krysantemona: Det kan jeg godt gøre sammen med Nils. Vi plejer at gøre det.
Sven: Der er ellers tournering i fjerneren.
Sisse: Igen!
Mads: Sisse, hvad med dig og din logerende. Hvad har I tænkt jer at lave denne weekend?
(Generel fnisen)
Sisse: Jeg kan da rydde op i kælderen. Det plejer jeg at gøre.
Mads: Hvad med ham der Kakaluk? Hvad vil han lave i bofællesskabets tjeneste.?
Sisse: Han skal ha´ nogle billeder færdige til sin fernisering i næste uge.
Mads: Tænkte jeg nok, egoisternes tid er over os, privatlivet frem for fællesskabet.
Sisse: Han er en kendt kunstmaler i Grønland. Ved I det?
Sven: Hvad fanden kommer det os ved? (Ser på Mads) Så kan han da bare tage hjem til Grønland.
Mads: Vi er ikke interesseret i jeres privatliv. Ok, du tager kælderen, det er en aftale,men det kan næppe tage mere end 2 timer. Så kan du melde tilbage.
(Nu kommer postbuddet med masser af breve. Forsamlingen hobes om ham, alle undtagen Mads, som sidder og venter til posten giver ham hans breve, gruppen løses op og hver for sig fordyber sig i deres post og går ind i deres huse, bortset fra Mads. Han åbner ikke engang sin nye post, men sidder og venter på, at de andre kommer tilbage. Postbuddet går og nikker farvel, ønsker ham en god dag. Mads tager nogle papirer op af sidelommen på sin kofta.)
Mads: Lad os nu se.Vedtægtsændringer..Foreningens navn, hjemsted og formål, ………arbejds-bofællesskab. Dem der betaler er medlemmer og kun dem,… kontantbetaling,bestyrelsen skal godkende fremlejetageren,-det er vigtigt. Lån af enkelte værelser kan tillades, men kun med bestyrelsens godkendelse. En andelshaver kan ikke opsige medlemsskabet af foreningen og brugsretten til boligen—Godt-vigtigt– De kan som sagt ikke bare gå. Her kommer det:-Arbejdsydelser betragtes som pligtige og ved misligholdelse af disse skal der aftales en betaling. Der er mødepligt. Hvad gør vi nu? Hvem er ikke mødt op og hvem forsvinder inden klokken 15 ?
(Noterer ned og læser højt) : Arkaluk, den logerende i nr. 2 er ikke mødt op, Alfred ikke, men hans kone er her. Det er det samme som at være til stede. Der skal saftdrukne mig sanktioner til her. Bøder. Foreslå dagbøder. Huske at samle flertal før mødet. Næste arbejdsweekend….
(Eva kommer gående fra gæstehuset. Hun famler efter kaffen, kanden er tom. Hun har hørt Mads sige: “arbejdsweekend”.Mads ser forbavset på hende).
Mads: Har du sovet godt i nat og haft nogen gode drømme. De siger, at det man drømmer den første nat på et sted er vigtigt ?
Eva: Sovet og ikke sovet. Drømt og ikke drømt.
Jeg hørte præsidenten for foretagendet sige ordet “arbejdsweekend”, et flot og ifølge min kosmopolitiske erfaring et nyt ord.
Sprogligt set findes der to slags mennesker, aristokrater og proletarer. Jeg er proletar, men jeg forstår aristokraternes sprog. Derfor har jeg boet på landets bedste slotte og herregårde, altid velkommen, altid blandt mine egne åndsfæller.
Arbejdsweekend, sagde du, for det er hændernes værk der taler og dem der har råd til at betale sig fra det, betaler sig fra det. H.C.Andersen gæstede slotte og herregårde og skrev sine udødelige tekster, mens karlene slæbte rundt på møg og kreaturer. Hans Christian var proletar og vidste, at al kapital er uudbetalt løn og derfor ville han hellere nyde godt af den, end være dårlig lønnet karl.
Det er den lavere middelstand som tror de har fundet de vises sten, bare fordi de har et farvefjernsyn og en bil. Middelstanden synes, at en blå, eller en hvid dør gør forskel og fortaber sig i petitesser, derfor udtrykket “petit bourgeois” og de kan aldrig skabe noget andet end sladder. Derfor får de aldrig del i de reelle goder. De nøjes med middelmådighed og tror, at de er millionærer. De stemmer på deres fjender, kapitalejerne, som til hver en tid kan slagte dem, gøre dem arbejdsløse, smide dem i den sociale skraldespand..Er der mon nogen morgenkaffe på denne herregård?
(Jonna kommer farende med en kande kaffe, boller, kop, bestik, smør, kniv)
Eva: Godt min pige.
(Jonna går. Dreng 1 og Dreng 2 kommer og får kaffe og brød.)
Mads: Du kan godt nok din Marx Lenin ? Du har fuldstændig ret. Det er os, proletarerne, de virkelige arbejdere som holder dette land gående. En ny samfundsorden kan ikke opstå, kan ikke fungere uden en vis disciplin. Her har vi halveret forbruget af energi, vi dyrker økologiske grøntsager, vi kører i blyfri biler, vi har mange bistandsklienter og alt for mange flygtninge, vi passer hinandens børn—en ny samfundsorden–
(Han mumler det sidste.
De har ikke lagt mærke til, at Sisse har nærmet sig og hørt noget af hvad der er blevet sagt.)
Sisse: Hvad så med de gamle? Hvor er de? Hvorfor er de ikke med ? Er du ikke lidt af en egoist trods alt? Middelstand?
Er det ikke lige nøjagtigt hvad du er? Prøver du at frasige dig dit ansvar?
(Mads rejser sig fornærmet og går ind i sit hus.)
Sisse:(sætter sig ved bordet. Hun stryger drengenes hår. De rejser sig og laver akrobatik, mens Sisse og Eva ser beundrende på dem. De løber op ad scenen og forsvinder bag husene.)
Hvordan har min moster i Jylland det?
Eva: Rimeligt. Rimeligt. Moster Anna troede engang på skyndsom kærlighed. Det gjorde hun indtil hun fandt ud af forbindelsen mellem reklamens effekt på nutidsmennesket og længslen efter det uopnåelige. Kærligheden er som sagt blevet kommerciel.
Sisse: Det uopnåelige?
Eva: Det, som kun kan opnås igennem et længere savn. Man skal have muligheden for at savne for at kunne elske. Nutidsmennesket får sjælden lov til at savne. Telefon, tv, rejser beroliger som en erstatning for ægte samkvem og de unge skaber sig en ny verden i komputeren.
Sisse: Du kan da ikke være imod teknologien? Køleskabet og vaskemaskinen har fremmet kvindefrigørelsen mere end samtlige kvindebevægelser. Hvordan skal man kunne nå hinanden, hvis ikke man kan ringe sammen? Hvordan skal man kunne elske hinanden, hvis ikke man har muligheden for at bo, se tv sammen, rejse sammen? Savn skaber ikke glæde, vel?
Eva: Kun døden får i længden adskilt to som savner hinanden.Selv ikke et bofællesskabs husorden magter at lave om på kærlighedens natur.
(Tager godt for sig af boller, smør, syltetøj, gl.dansk og Jonna bringer hende en kande frisklavet kaffe.)
Sisse: Hvor trives denne kærlighedens natur? Sig mig det.

Eva: Jeres vinduer er for små. Der er for lavt til loftet i jeres boliger. I vender verden ryggen. Jeres byggestil er vidne om jeres indre verden. Her mangler der panorama. Panorama, min pige. Det er hvad I mangler,–her på den ny herregaard. Den er fyldt med erstatninger. Ligemeget hvor mange telefoner og komputere, hvor megen energeibesparende mekanisme i fylder jeres liv med. Erstatninger. Maden på bordet var måske bedre og tiden til at nyde den længere, hvis I ikke havde så travlt ved at skaffe erstatninger til at bekæmpe tiden med.
Sisse: Du er utrolig gammeldags. Det er energibesparende med små vinduer og lavt til loftet.
Eva: Energi kommer både indefra og udefra. Den kan forny sig selv. Sokrates gik barfodet i frost og sne og da de spurgte ham, hvordan han kunne det, svarede han, at det gjorde han ved at trække vejret på den rigtige måde. I er næsten holdt op med at trække vejret på en naturlig måde. Man skal spare og det værste, spare sig selv.
Sisse: Hvad kan man gøre ved det? Kan du gi´mig en opskrift på et mere uforfalsket liv, et liv uden erstatninger?
Eva: Velfærdssamfundets børn er ikke vant til anstrengelser. Kun de, der tåler modvind kan klare sig og bevare håbet om at nå det uopnåelige. (pause)
Nu drager jeg snart afsted igen. Det har været lærdomsrigt at besøge dig og dine venner, de ny tiders idealister, som tænker på image. Facaderne er i orden. Tak for husly. Jeg går videre i den verden, som er mig skænket. Jeg fortæller dannelsens folk om tingenes tilstand. De ved, at man aldrig kan lave en silkehue ud af et svins øre. Al dannelse kan man lære, undtagen hjertets dannelse. Enten er den der, eller ej. De, som ikke har den må nøjes med en erstatning. Hvad søger du her, min pige? Hvorfor er du netop her? Har du stillet dig selv det spørgsmål?
Jonna (Jonna har vasket døre, mens de to kvinder har talt sammen og diskret lyttet til deres samtale,men nu tager hun sin kost og spand og giver sig til at gå. Ser sig omkring):
Hvor blev de allesammen af? De er gået,-de er allesammen gået og her står jeg og har bagt boller og lavet kaffe og serveret og jeg ved ikke hvad.
(Hun går videre til sit hus, hvor Alfred står og skælder hende ud (det høres ikke). De går indenfor.)
(Sceneskift)

I det skjulte
Tusmørke på scenen.
Ind ad hovedindgangen kommer Arkaluk. Han er fuld, ånder lettere op, når han ser, at ingen er i haven.
Han går slingrende hen over plænen, stopper op midt på arealet, ser sig om og kigger på husene, hvor der kun er lys hos Mads(1), Alfred(4), Sven(8) og Nils(6).
Arkaluk:
Hvis ikke de sidder og drikker (hik) på plænen, så sover de. De dumme dänen, (hik)..
(synger meget højt:): Dumme, dumme, dumme dänen (hik),dumme,dumme……

…………..,……………,…….. (hik)…..Kom bare tøsedrenge…Jeg skal nok gi´jer en omgang….. (han falder, rejser sig igen…prøver at samle sammen ølflasker der er faldet ud af hans plastikpose…skråler videre.)…satans til idioter…..
(Mads kommer ud fra sit hus, Alfred fra sit og Sven fra sit.
De slår en ring om ham, skubber ham mellem sig og giver ham til sidst nogle tørre tæsk. De går hver ind i sit hus og han ligger som en bunke tøj på plænen, indtil det lykkes ham at rejse sig. Han halvløber, snubler, holder sig for ansigtet, skynder sig ind i Sisses hus.)
Eva (stikker hovedet ud ad vinduet på Niels´ bolig):
Hvad var det?
Mads (hovedet ud ad eget vindue):
Må vi så få nattero!
(Vinduerne smækkes i.)

(Sceneskift)
Refrain
Arbejde adler de sagde engang
i dag er det anderledes.
Formanden gruer for fremtidens sang,
en ny verdensorden kræver sin mand.
Bag sine vinduers maske og glas
- han ser de andres slendrian.
Han tænker på folkets ve og vel,
men det er som om alt kan fortolkes.
Trygheden fik de,
til tider dog goldt og glat på banen.
de gav sig i maskens vold.
Folk kunne lokkes, bejles til,
ville være sig selv, danse og le,
tog deres tid.
Hvad er det så værd,
hvis manden med vold sin vilje får?
Mennesket ej altid sit modspil finder.
Nogle skriver et digt, mens tagrenden ruster væk.
Hvad skal vi dog med det,
hvis håndværket ej sin plads i sindene finder.
Hvad vil vi med al den larm og lommefilosofi
et sted som her?
Det håndgribelige ved man hvad er,
intet uventet skulle ske her.
Er det mit eget spejlbilled´ jeg ser,
eller skyggen af det som er.
Glasset er mit ler og min form.
Det spejler hvad der sker, netop her.
7.
Nummer 3
(Gerda taler i telefon, hendes datter Nola sidder over morgenmaden og læser i et ugeblad.)
Gerda: Det har jeg aldrig sagt. (pause) Nej, Nola går ingen steder! (pause) Hun skal være hjemme og rydde op.
(pause)
Det er ligemeget.
(pause)
Det bestemmer jeg.
(pause)
Hun kan besøge dig hen på ugen.
(pause)
Nej. Overhovedet ikke. Det skal du ikke blande dig i. Nej, hun er optaget, spiser sin morgenmad.
(pause)
Ikke tale om. Farvel du.
(Lægger røret på. Vender sig mod Nola):
Det var din far. Han ville have, at du kom på besøg her i weekenden, men du går ikke ud af dette hus, før du har ryddet op på dit værelse.
Nola: Ja, men, mor, hvorfor ikke? Roald har inviteret Inge og mig ud at sejle og så havde jeg lovet at besøge far på vejen hjem. Han vil lære mig at bruge computeren.
Gerda: Hvad er der i vejen med vores computer? Vi har alt hvad vi skal bruge, så du behøver ikke at gå til andre efter noget som helst. Vi har en computer, skal jeg sige dig.
Nola: Jamen, far vil lære mig……
Gerda: (vred) Lære dig ? Er du dummere end alle andre mennesker? Vejledningen ligger ved siden af maskinen! Man kan ikke altid lade andre gøre alt for sig; det kan du lige så godt notere dig, inden du skal til at klare dig blandt andre mennesker på egen hånd.
(Gerda står truende ved siden af Nola som bladrer i ugebladet)
Og hvad er så det?
Nola: Alt for damerne!
Gerda: Alt for damerne! Hvor fanden har du fået det fra?
Nola: Jeg lånte det af Sisse.
Gerda: Af Sisse! Af Sisse !
(griber bladet med store armbevægelser og smider det ud i et hjørne)
Af Sisse! Ja, de akademikere, de ved ikke hvad de skal bruge deres penge til. Vi har aldrig frådset sådan her i huset. Alt for damerne!
Nola: (grædefærdig og bange) Jeg troede bare, at..
(Inden hun kan gøre sætningen færdig tager Gerda hendes overarm og vrider den, så Nola falder af stolen og råber):
Nola: Nej, mor. Du må ikke slå mig, mor !
Gerda: Dit værelse ser ud ad helvede til og du sidder bare og læser i et dameblad, som andre har købt, som om vi ikke har råd til det. Nu ved Sisse, at vi ikke køber dameblade. Er det nødvendigt? Hvis du ikke snart lærer at respektere hjemmet her i stedet for altid at gå til andre for alle ting, så skal jeg vise dig hvor David købte øllet!
Nola: (vrælende) Hvem er det?

Gerda: (Rasende) Hvem er hvem?
Nola: David ?
Gerda:(mens hun slår Nola.)
Idiot! Min datter er simpelthen en idiot! Det er bare noget man siger, men det ved du heller ikke. Du ved ingenting.
(slår hende igen).
Du ved ingenting.
Nola: Jeg skal aldrig gøre det igen, mor, kære mor, ikke nu………….
(Lysene bliver fadet ned og Gerda ses kun som en skygge som står over sin datter…Nola græder og ligger lavt hulkende mens lysene bliver fadet op igen. Gerda er holdt op med at slå hende og går ud til vinduet. Hænderne for ansigtet. Hun græder)
Gerda: Du er ligeglad. I er allesammen ligeglade med mig. Alle. Jeg kan ikke klare det. Jeg er så alene, altid alene. Gå hjem til din far, gå ad helvede til! gå! gå nu! Inden jeg ombestemmer mig. Jeg vil ikke se dig mere, aldrig mere! Hører du det? Og du skal ikke komme igen. Jeg vil ikke se nogen. Jeg vil være alene.
(Nola rejser sig fra gulvet, står et øjeblik med mundvigene nedad og ser på sin mor, nærmer sig et par skridt. Gerda forbereder endnu et angreb. Nola løber ud)

(Sceneskift)

Sisses monolog
(Måneskin, fuldmåne med en heksering omkring,-for enden af scenen og fælleshaven, en falden træstamme tværs over scenen, som Sisse sidder på ,træer i det fjerne. Sisses siddende bagside ses som en smuk silhouette, som ligner en kat.)
Sisse (Synger, meget sagte):

Fuldmåne, fuldmåne, giv mig en ønskestund
at finde den lykke, som altid er fjern,
finde det modspil, der gør mig blød og varm,
det er hvad jeg vil, det er hvad jeg vil.
Fuldmåne, fuldmåne gid du mig ser,
jeg er her. -jeg er her-!
Giv mig en ønskestund,
se på mig, -kun på mig-!
Andre kan pakkes i vat, hvis de vil,
men ikke mig, slet ikke mig.
Jeg vil elske og elskes, leve og le,
tjene den ånd, som ingen kan se.
Giv mig en ønskestund, en ønskestund.
Jeg vil føle det her,
eventyret, mens jeg er, mens jeg er her
Fuldmåne, fuldmåne,
hvor er den frihed, jeg higer efter?
Ikke her?
Slet ikke her?
Her er der ordnung, ordnung muss sein,
findes der ikke et andet sted,
hvor mennesker mødes i fordragelighed,
fordragelighed,
uden at stjæle hinandens frihed?
Fuldmåne, fuldmåne,
giv mig en ønskestund,
og den lykke, som synes så fjern,
så fjern, så fjern,
uopnåelig og fjern.

(Hendes hovede hænger fremad som om hun er ulykkelig. Meget sagte kommer Mads ud af sit hus.
Han ser hende, nærmer sig med varsomme skridt, tager om hende.
Hun reagerer voldsomt og de lægger sig på jorden).
8.
Familien
(Sisses bolig. De spiser frokost ved hendes runde bord og der er trængsel i den lille stue. De er: Sisse, hendes far, hendes mor. Faren og moren er fraskilt. Sisses søster, Lone. De drikker øl og snaps og snakker i munden på hinanden):
Sisse: Værs´go´, tag noget sild og kartofler. Far, du skænker snapsen, ikk´?
(Faren tager snapseflasken, går rundt med den og skænker. Han er en flot, sølvhåret herre, hvid skjorte, silkeslips, gråblank habit, jakken på hans stolryg. Han skænker og kommenterer)
Faren: Nå, det er søreme længe siden. må jeg sige….og én til dig…værs´go´…jeg tror jeg har savnet jer allesammen…..
Moren: Din nye kone, Berit er for ung til sådan en som dig, skat. Hun kan ikke tale med om din erfaring. Og på sengekanten, gudbevares, der keder du vel også hende.
Faren: Du har ikke ændret dig spor, altid ubehagelig.
Moren: Intet varer evigt, heller ikke kærlighed.
Sisse: Nu må I ikke begynde, nu skal vi hygge os og så kan vi snakke alvorligt, husk det. Tag noget brød, mor. Skål alle-sammen og tak fordi I kom.
Alle: Tak fordi du ville se os. Skål.
(De løfter glassene, skåler og begynder at spise. Arkaluk kommer ind i huset. Han har plaster på panden og hagen.
Går rundt og hilser med hånden. Sisse henter en stol til ham, tallerkener etc.. Han sætter sig, får snaps, øl, brød, sild etc.)
Faren: Hvordan kan en ung mand finde på at forlade et helt kontinent med polaris, isbjørne og hundeslæder, for at komme her til den pandekage man kalder for Danmark? Frikadeller er ikke ligefrem nationalretten i Grønland, vel? Råt sælkød og fisk fanget på isen.
Arkaluk: (ler) Den grønne farve i Danmark, den drager.
Faren: Hjertet er rødt.
Arkaluk: Dets aura er grøn.

Moren: Hvad med hvidt og blåt?
Arkaluk: Det får man ved havet, både her og der.
(Sisses søster, Lone, synes åbenbart godt om Arkaluk. De smiler til hinanden)
Lone: Hvor længe har du boet i Danmark?
Arkaluk: I to år. Jeg skal udstille på Den Frie og så tager jeg hjem til Nassasuarq.
Lone: Jeg kunne godt tænke mig at se Grønland.
Arkaluk: Du skal være velkommen. Jeg skal nok vise dig rundt på vestkysten – i min båd..
Faren: Skål!
(De skåler)
Moren: Unge mand, ved du hvorfor vi er her ?
Sisse: Jeg har ikke fortalt Arkaluk meget, men jeg har bedt ham om at snakke med os.
Faren: I kan ikke begynde at snakke om det, mens den unge mand er her. Det er usmageligt.
Sisse: Arkaluk er ikke bange for noget.
Arkaluk: Jo, jeg er bange for visse ting.
Faren: Hvilke?
Arkaluk: Det onde i mennesket.
Moren: Ja, det er udmærket, men nu hygger vi os og så kan vi tale om det bagefter, ude i haven over kaffen. Skål!
Arkaluk: Hvis I ønsker at være privat, kan jeg gå ind på mit værelse og komme tilbage, når I er færdige.
Sisse: Nej, jeg foreslår, at du bliver. Jeg har tænkt på at involvere dig, det vil sige, hvis du vil.
Faren: Det er ikke sikkert han vil det. Skal vi ikke vente med det indtil familien har snakket om det?
Moren (til faren): Familien! Det har jeg også altid sagt. Du har gjort for meget ud af dine sidespring. Du behøvede ikke at gifte dig med en pige bare fordi hun gjorde sig tiltrækkende.
Sisse: Hold nu op. Lad os bare sige det som det er. Arkaluk,min søster Lone er gift med Henrik, som ikke kunne komme med over fra Jylland i dag. Lone og Henrik kan ikke få børn sammen. Der er noget i vejen med dem begge to. Derfor har jeg tilbudt at lave et barn for dem og give det til dem.
Faren: Være rugemor.
Moren: Men ikke for penge.
(Lone er genert og tilbageholden under denne samtale, men kigger ind imellem på Arkaluk)
Sisse: Problemet er bare, at jeg ikke er sikker på hvilken mand jeg skal bede om at gøre mig…..gøre mig…..gravid.
Moren: Skal det foregå på gammeldags vis, eller skal det være teknologisk?
(tavshed)
Sisse: Hvad synes du, Arkaluk?
Arkaluk (peger på sig selv): Jeg!?
Sisse: Ja.
Arkaluk: Jeg er grønlænder. Det ville ikke være et rigtig dansk barn.
Faren: Nej, det har du ret i. Det er ikke nogen god idé. Det ville gå ud over drengen.
Sisse: Hvilken dreng? Lone og jeg har faktisk tænkt os en pige.
Faren: Det ville være endnu værre.

Moren: Det skal du overhovedet ikke blande dig i. Jeg tror godt en grønlænder og en dansker kan få et sødt barn. Og man kan ikke se det så tydeligt.
Lone: Vi har ikke engang spurgt Arkaluk. Det er altså usmageligt at snakke sådan om det
(Arkaluk rejser sig, går over til Sisse, tager om hendes hånd)
Arkaluk: Hvem skulle det ellers være?
Sisse: Vi har snakket om Mads.
(Arkaluk rynker panden og går ind på sit værelse. Åbner døren igen på klem)
Arkaluk: Jeg deltager gerne, men det er ikke sikkert, at folk i Jylland vil kunne lide ungen. Mads er af den rigtige støbning.
(De sidder og måber)
(Sceneskift)

Refrain

Bag vore vinduers maske og glas
foregår meget vi ikke forstår.
Rygterne går om, at Sisse skal giftes,
Arkaluk venter på hende og lykken,
her, netop her.
Kan vi bestemme vor skæbne alene ?
Får vi lov til at leve det liv vi ønsker,
eller er vi dømt til at glemme,
hjertets inderste kald.
Moren og Lone går sig en tur,
så faren og Sisse kan snakke sammen,
Arkaluk får sig måske en lur.
Trygheden har vi
til tider dog koldt og glat på banen.
Kan vi lokkes, bejles til,
være os selv, danse og le,
lade skæbnens fyldest ske,
eller er det kun vort eget billed´ vi ser,
mens vi er her,
en formalitet,
en narredans?
Lad os nu se, hvad der sker,
netop her.

9.
Faderen
(Stadig Sisses stue. Sisse og faderen ved frokostbordet)
Faren: Synes du ikke, at vi skulle tænke os om?
Sisse: (drikker øl, er lidt påvirket): Det gør jeg da.
Faren: Det er noget andet, når det drejer sig om Lone og Henrik end hvis det gjaldt dig alene.
(Han tager jakken på og tænder sig en cigar)
Sisse: Hvorfor?
Faren: Jo, hvis du får et barn med en fremmed og du selv skal opdrage det, er det et valg du træffer. Alle ville forstå det valg. Du ville have valgt at få et barn med en anderledes udseende mand og det ville barnet bære præg af. Det ville så være din opgave at opdrage det barn som bindeled mellem to kulturer. Det er ikke hvad Lone har bedt om. Jeg ønsker jer kun det bedste. Det er derfor jeg blander mig i sagen.
Sisse (drikker): Hvad ved du om det ? Har Lone sagt noget om det ?
Faren: Jeg kender Lone godt nok til at vide, at hun ikke vil såre dig og sige, at du ikke helt frit kan vælge donor,-sponsor-eller hvad det nu er vil kalder det.
Sisse: Det hedder – faren- det farlige element i familien,ham, der altid har det sidste ord. Er det det du mener?
Faren: Lad os nu prøve at tale om det her på en fornuftig måde og uden alle de her følelsesmæssige udladninger.
Sisse: Det du mener med fornuftig måde er, at du får din vilje. Alt andet er følelsesladede u..ud..ladninger- hik- i dine øjne.
Faren: For at sige det rent ud, Sisse,- hvis du giver Lone et barn, som tydeligvis ikke er dansker, står vi af.
Sisse: Står I af?
Faren: Vi vil ikke have noget med det at gøre.
Sisse: Hvem er vi?
Faren: Vi, mor, Lone, Henrik, jeg, vores vennekreds.
Sisse: (Vred) Det er dig, der bestemmer. Det er altid dig, der skal bestemme alting. Hvornår vil du holde op med at skabe normer for os andre. Far, prøv at forstå….
(Sisse går med hurtige skridt til vinduet. Han går til hende. Tager om hendes skuldre. Hun gemmer sig i hans favn og græder. Han trøster hende)
Faren: Så,så, min pige. Det skal nok gå. Så, så.
(Mens de står der åbner Arkaluk sin dør. Han bærer en kuffert og har en stor rygsæk på. Standser tæt på dem. De ser på ham. Han smiler.)
Arkaluk: Huslejen for denne måned er på bordet. Tak for husly. Ha´det godt.
(Han går til hoveddøren. Sisse skal til at stoppe ham, men hendes far holder hende blidt tilbage. Arkaluk går).

(Sceneskift)

Dansen
Blid musik——-en vals, eller den dans som instruktør og spillere synes er bedst—————-
————————————Det er halvmørkt ved daggry.
Sisse og Tjeneren fra scene 5 danser—
—————————————————–valtz—————-m.m.
Nu er Tjeneren smidig og levende, en modsætning til hvad han er i scene 5.
Til sidst danser de hver for sig omkring og rundt om fællesarealet og mødes i et let kys for midten.

(Lyset fader ud)

10.
En tidlig morgenstund
(Fællesarealet. Det første daggry er som en stribe helt bagved scenen. Der er lys i gæstehuset. Der tændes efterhånden lys i husene. En hane galer. Nogle børn går i skole. Uret viser 7:30, mandag.
Ud fra gæstehuset kommer Eva, iført pelsen og støvler, ret fin, den store- nu tomme- taske i hånden, tydeligvis på vej fra stedet. Der er noget let og lysende ved hende, en uforklarlig “aura”, nærmest som en eventyrfigurs stråleglans, men dette må ikke overgøres i scenografien. Man kan lade en lysstråle følge hende, eller omgive hende med noget lysende fosforstof. Denne udefinerbare ændring, fra det tunge i scene 5, til det lette her, vises igennem hele denne scene. Hendes forrige sang spilles meget svagt og tonerne kommer og går, sådan, at de ikke slører replikkerne.
Idet hun smækker døren, kommer hendes “tjener”, nu stiv og fin som i scene 5. Han stiller sig ventende foran hende. Musikken stopper.)
Eva: Nej, ikke igen !
(Tjeneren siger intet, men venter)
For pokker! Jeg gider ikke have dig i hælene resten af mit liv. Hvor jeg søger gæstfrihed, er der tit kun plads til én. Moderne tider.
(tænker sig om. Får en idé.)
Du kan da bare blive her. De har meget mere brug for dig end jeg. Jeg har hvad jeg skal have. Jeg har det i mit hjerte og mere kan det ikke rumme. Jeg har hvad jeg skal ha´.
Nu skal du høre. Vi banker på hos nogle af dem og hvis en af dem vil have dig, ja, så kan du bare blive.
(Tjeneren nikker. Hun okser afsted og begynder på hus nr.4, banker på. Lyset tændes. Alfreds hoved kommer ud af vinduet. Han er søvnig)
Alfred: (Ser kun på Eva) Hvad vil du ?
Eva: Jeg har en tjener til dig.
Alfred: En tjener ! Tror du jeg er millionær ? Jeg er sgu da ikke nogen arbejdsformidling . Hvad fanden bilder du dig ind ?
Eva: Han er helt gratis.

Alfred: Han kan henvende sig på socialkontoret om onsdagen klokken 10 til 12.
(Alfred smækker vinduet i. Eva går med raske skridt over til hus nr. 8, banker på. Der er lys i forvejen. Døren bliver åbnet. Svend kommer ud iført sine Long Johns. Gaber)
Sven: (Ser kun på Eva) Hvad vil du ?
Eva: Tilbyde dig en tjener, helt gratis. Han kan sove på måtten ved døren og opfylde alle dine ønsker, omgående.
Sven: Du må være bindegal ! Tror du jeg er bøsse ?
(Sven skynder sig ind, lukker og låser døren, slukker lyset)
Eva (fortvivlet): Det bliver svært. De kan ikke engang se dig. Lagde du mærke til det? Er du usynlig for andre end mig ?
Tjener: Nogle kan se, andre ikke. Nogle har klarsyn og får mere. De, der har ånd, bliver storsindede. De, som ikke har, kan ikke få nok. Intet kan gro af intet. Alt hvad du ser, har du ønsket dig at se.
Eva: (ser skeptisk på ham) Vi går over til Mads. Han kan klare hele verden, siger han. Han må kunne klare det her.
(Eva går med store skridt over plænen til hus nr.1, hvor der er lys, banker hårdt på, åbner døren og råber):
Eva: Herr Mads, herr Mads,- jeg har en butler til dig. Han kan alt, den mand. Prøv bare selv.
(Mads kommer ud iført pyjamas, håret i alle retninger).
Mads: (Ser kun på Eva) Hvad fanden? En butler ? – Til mig?
Eva: Han står her, se, høj, slank og smidig, villig og hurtig, magisk, synlig, usynlig når du vil det.
Mads: Hvad skal jeg bruge sådan en til ?
Eva: Har du ikke et ønske? Han kan trylle. Han må have forvildet sig hertil, men han kan altså trylle og lave om på Verden. Det er jo netop det du vil – en ny verdensorden, ikke sandt? Giv ham en ordre. Prøv!
Mads: Hvad spiser han? Han er sikkert dyr i drift.
Eva: Jeg har aldrig set ham spise.
Mads: Hvad hedder han ?
Eva: Eugene.
Mads: (Ser stadig kun på Eva, da han ikke kan se Eugene) Jeg vidste det! Der foregår en invasion for tiden, fra alle retninger. Hvorfor kommer de allesammen herop ? Som om det ikke var nok med én udlænding her i forvejen. Eugene !
(Tjeneren skynder sig over til Mads og står parat til at tage imod en ordre. Mads ser ikke på ham.)
Eva: Sig noget til ham. Giv ham en ordre.
Mads: (ser kun på Eva) Jeg kan da prøve. Hør nu her—(hm) Allahdin–gå over til Sisse og smid ham der forbandede grønlænder ud. Sig, at hun skal vente på mig i nat.
(Idet han siger dette, åbnes døren på Sisses hus på vid gab. Klokker ringer. Det bliver helt mørkt. Melodien fra scene 5, Evas sang spilles – ikke for højt – Lyset kommer igen som før, daggry. Nu står Eva uden tjeneren øverst på scenen og ser tilbage, for hun er på vej væk. Der er lys i huse nr. 1,2,4,5,8.
Butleren Eugene åbner vinduet i Sisses hus. De står sammen ved vinduet og holder om hinanden og vinker til Eva, som vinker tilbage. De kysser hinanden. Eva er glad.)
Eva: Tærskegodt !
(Pludselig vender hun om, tager sin slatne taske i hånden og går med raske skridt ud i dagens begyndelse og forsvinder ind i horisonten, mens hendes melodi spilles. Dreng 1 og Dreng 2 løber efter hende og forsvinder sammen med hende.)
Tæppe