Partileder, general, cand.strateg. og præsident i Imperiet med handels-forbindeleser forgrenet over hele verden, samlet viden om de vigtigste råstof: olie, guld, sølv, diamanter, mineraler.
Han forstod den rigtigste fordeling af goderne, så der måtte være rige og fattige. De rige skaber goderne. De fattige kan, eller gider ikke. Enklere kan det næppe være i den vestlige verden.
Initiativ, dygtighed og rigtige forbindelser skaber forbrugsgoder, som masserne ikke kan, eller vil undvære. Betalingsbalancen er i orden, eksporten større end importen, beskæftigelsesrapporterne i top. De ikke tilfredse er måske i fængsler, indvandrere er velkomne.
Det går godt. Det går ufattelig godt, så mange fattige i verden blåner af længsel, misundelse og undren, når de ikke kan emigrere fra elendighed og immigrere til godernes imperium.
Det godes imperium har dog en uven. Det er langtbortistan området, hvor de initiativrige, dygtige og de med de rigtige forindelser ikke får lov til alt. De er under opsyn og må dele deres gevinster med masserne. Det er det ondes imperium. Det skal bekæmpes. Spørgsmål er hvordan. Krige er bedst for de initiativrige og dygtige med de rigtige forbindelser, men værst for masserne.
Massemedierne har det med at spænde ben for de initiativrigtige og dygtige med de rigtige forbindelser og kalde deres virke for korruption. Globalisering gør det nemmere at opspore korruption end før.
Derfor har Partileder, general, cand.strateg. og præsident Treason opfundet strategien implosion. Til sin stab af rådgivere og ministre har han beskrevet sin nye globale strategi således:
“Når man ikke kan besejre dem, skal vi forenes med dem.” Vi skal arbejde på, at få dem til at hige efter de samme produkter, som vi elsker, sådan som mærkevaretøj, sodavand, aluminiumbiler, reklamer, mørkeblå jakkesæt, eksklusive vine, internationale kreditkort, indkøbscentre, motorveje………..you name it.
Det er den eneste revolution, der kan lykkes.