Kristín Ómarsdóttir – Digte

9 DIGTE
oversættelse fra islandsk
Inga Birna Jónsdóttir

REGNDRÅBELAND
Jeg forbinder regndråber og syr landet af dem
som jeg overlader til dig
når jeg upåagtet stikker nålen i min finger ved jeg
at du ofte vil håndtere dette land
stryge med fingrene langs landegrænserne
snuse til det
kigge tæt på dig og kigge langt fra dig
mønsteret i lommetørklædet landets mønster
som bliver lavet
af regndråber, tråd og sår.

ET DIGT OM PÆNE PIGER
Pæne piger klapper en på ryggen i supermarkedernes mælkeafdeling for at opmuntre og opildne en.
Pæne piger giver en penge til chocolade når man er sulten.
Pæne piger taler om det gode vejr i godt vejr og dårligt når det er dårligt.
Pæne piger ved hvordan man går i seng. De tager tøjer af i den rigtige rækkefølge.
Først strømperne.
Pæne piger praler aldrig af beskidte tæer.
Næstførst trøjen.
Dernæst nederdel eller bukser.
Altid trusserne sidst.
Pæne piger boller af godhed og græder efter endt samleje.
Pæne piger snuser aldrig til egne sokker kun andres.
Sådan fremmer de det pæne.
Pæne piger stryger ens hår sent om aftenen.
Pæne piger giver deres mødre bøger om gode mennesker.
Pæne piger siger til deres mødre.
Mor, lad os være gode ved hinanden.
Pæne piger er tudemarier i smug.
Pæne piger.
Forhåbentligt er deres billede her klart og skræmmende.
Pæne piger.
Nyder gudsgaverne og børster tænder bagefter.
Pæne piger.
Pas bare på når det er mig.

AFSKED
I en barneligkiste ligger der et dødt juletræ.
Ingen dyne. Ingen pude. Ingen pynt.
Kun et dødt juletræ. Mørkegrønt.
Som enhvers søgen.

AT DØ MED VÆRDIGHED
sex uden orgasme
forære sine CDere væk
tisse i stedet for at græde
ikke vaske sig med sæbe
vaske sig med sæbe
komme tape på fingerspidserne
give små børn penge
se dårligt
betale skatten én eller to dage før
ryge grøn look
elske rosiner
tie til fødselsdagsfester
stryge sit tøj pænt
klæde sig i lyst først på ugen, mørkt den sidste del
spise en god frokost
spise en god efterret
ikke tillade sig selv at gå ud med skrald
have en sovende tunge for dens øjne er mørkerædde
ikke rede sit hår
tale sagte
sidde i badekarret og tænke på én der er død
tælle sine penge
ikke tage telefonen
ikke trække gardinerne fra
tage et godt bad

HUSFRED
de tre børn slikker mælken
fra træerne
moderen sidder i en bambus
stol og hækler hjerter sammen

faderen kommer hjem
når sol falder
med hvide fugle på ryggen

efterlader tunge
spor
i vejen

moderen fejer over dem
og ræven blindes
her kan ingen komme

ØNSKE
Den dag jeg ikke vågner
ønsker jeg mig
at have én i nærheden.
Én som kender min krop.

TRE DIGTERINDER
i hvide brysteholdere
sidder omkring et lavt
rundt bord.
Med bog ved hånden.

En mand iklædt sørøvertrøje
kommer ind ad døren
fra en snestorm og sætter sig
ved kvindernes bord.

Tager trøjen af.

Når han rører
en af dem
er de alle døde.
Og liver ikke op.
Selv om de venter på hans kys.

Så rejser han sig,
tager den rørte i sin favn
og bærer hende ud.

Gennemtrækken
når døren åbnes og lukkes
bladrer i de tre bøgers
sider.

VANILLEDAGE
dage ingen har levet før
opfindes nu i et laboratorium

forfatterne er to

den enes hænder hvide og neglerne vinrøde
den andens hænder gule

blandede blev farverne måske vanille
men det er ikke sikkert

nu sætter forfatterne en grøn væske i et forsøgsglas
den ene med glasset mellem fingrene, den anden hælder

deres øjne griner skævt fra deres værk, så siger den anden:
lad os tage nogle poppers
og det gør de

og bliver ved med at hælde den grønne væske i et forsøgsglas
den ene med glasset mellem fingrene, den anden hælder

vinrøde negle, gule fingre
hvid håndryg
fregner

dage som ingen har lever før
opfinder man i et laboratorium

EN ANDEN SCENE VED REGNBUEN
jeg pisker dig
men som du ved betyder det så mange ting
vi sidder på de tomme tilskuerbænke
eller er du scenen og jeg bænken
eller omvendt
og hvis vi holder i hånd stikker noget i håndfladerne
måske en nål fra et gammelt hjerte
måske en stikkenål
måske torne fra en gammel heks
måske ubehag
du er sædet og jeg den siddende
eller omvendt
og på scenen sidder et gammelt ægtepar med en bold
gymnastik på plejehjemmet eller hvad
nej
vend det om
jeg slår en kolbøtte, du griber legemsdelene
og står triumferende med dem i favnen
under klapsalverne
pisk mig igen