Leen
© 2008 Inga Birna Jónsdóttir
Hvor kommer alle de lyde fra?
Jeg går måske på gaden og pludselig fylder et enkelt ord hele mit hoved. Det er ord som:
Vaskeri, virtuos, sharon, kjøgx, buddha, saudi arabien, massakre.
Nogle gange taler ting til mig, f.eks. vandet, når jeg vasker op, eller en ting, der falder på gulvet og siger: USA,vaskeægte, immigrant.
En kvinde skrev en artikel i bladet om, at lyd gemmes i universet. Hun sagde ikke hvor.
Hun havde været oppe på et bjerg i en 1000 meters højde.
Gradvis begyndte hun at høre toner og de blev til en uendelig symfoni, men forsvandt, da hun begyndte at gå nedad.
”Mangel på ilt,” sagde psykologen.
”Hvad med symfoniorkestret?” spurgte jeg. ”Er det også mangel på ilt?”
Så var der en artikel i bladet om vanddråber.
En kvinde sagde, at hver vanddråbe gemte på et ord, en lyd, måske et billede, måske hele verdenshistorien.
I morges tabte jeg min pincet på gulvet i badeværelset og da den ramte flisen, sagde den: le!