Hun havde et bånd om halsen, et smykke hendes mand havde givet hende i julegave,
sort fløjel med metalringe.
Hun havde fået en ring piercet i sin tunge, for det var moderne. Og han sagde det tirrede ham, når hun gjorde det for ham.
Hver sæson skiftede hun hårfarve.
Sort med hvide totter klædte hende bedst, sagde han.
Om søndagen, da de havde fri fra arbejde kørte de en tur i skoven.
Han holdt snoren, så hun ikke skulle fare vild.
”Se græsset og hør fuglene,” sagde han, men det var svært, fordi der var så megen traktortrafik og mange gange kørte de så stærkt, at vand og mudder sprøjtede i alle retninger. Motorvejen lå også tvæts igennem skoven.
Hun havde fået astma af brændeovnen, så nogle gange måtte de stoppe, mens hun hev efter vejret.
Hun meldte sig til et kursus i mavedans på kroen, én gang om ugen, om onsdagen, når han var på arbejde.
De var kun kvinder på holdet, men krovært-en så på.
Han kunne godt lide at se kvinder danse mavedans.
En onsdag aften kom hun ikke hjem fra kurset. De ledte over hele byen, amtet, landet, men hun var forsvundet.
Ingen har siden hørt fra hende og kroen er lukket..