Når kvinder elsker, spør man ikke om
hvem er under, eller ovenpå.
Når kvinder elsker, bliver regnskabet til
rugbrød med fløde på og børnerim.
Når brysterne dufter af modersmælk
og skødet er rent som blodet,
blomster i dine øjne gror,
stemmen er livets ode.
Mens statistik vokser
og fremmer sin kunst,
sol sejler på fjeldet,
dug perler i græsset,
fugl dvæler i morgensang,
vi kører på tingvall midt om natten,
som bader i lys.
Prinsessemyte i blå majestæt,
fåreflok løber rundt.

Vi lægger os i Öxarárs dyb,
vin fylder lunger og mund.
Sagnet om forbudt kærlighed:
gunstigt ønske,
en ønskestund.

Når kvinder elsker spør man ej om
hvem er under, eller ovenpå.
Regnskabet bliver til
rugbrød med fløde på og børnerim.

Magien værner
mod krigenes men,
og du bliver aldrig til sten.
Ti nu stille en stund:
korriro i fjeldenes fred,
ingen men,
aldrig men mod en.
Magien i det blå så blå,
korriro.
Bli stille en stund i korriro.”