Det er meget interessant at følge med i den udvikling, der er i fuld gang angående integration i Danmark.
Inden folk fra asiatiske krigshærgede lande begyndte at søge ly i Vesten, var der ikke megen polemik i pressen angående integration.
Man kom simpelthen til f.eks. Danmark, stod i kø hos Folkeregistret, opgav sin første adresse i dette frihedens
og på mange områder lighedens land.
Folk fra de øvrige Nordens lande blev hilst velkomne.
Religiøse forhold og/eller politisk orientering spillede ikke den helt store rolle.
Konflikter i mellemøsten begyndte gradvis at fange befolkningernes opmærksomhed,
for ikke at glemme U.S.A´s voksende interesse og gradvis forøgede deltagelse i diverse Østlandes konflikter.
De fleste frygtede Saddam Husseins styre, da han lod slagte en del af sit eget folk, uden at det kunne kaldes for borgerkrig. Individer og landsbydele blev udraderet, når han og hans regering ikke kunne lide dem.
Meget blev gjort for at prøve at bevise, at Saddam rådede over og ville sandsynligvis bruge masseødeæggelsesvåben mod Vesten.
Amerikanernes grusomme Swarzkopf- angrebskrig løste ikke konflikten, tværtimod.
Briterne brugte mange kræfter, da de prøvede at afsløre eventuelle masseødelæggelsesvåben i Irak.
Det var intet mindre end en international skandale.
Selv om det ikke lykkedes at bevise irakernes formodede angrebskrig mod Vesten, blev Irak invaderet.
U.S.A er det stærkeste atombevæbnede rige i Vesten.
Lille Danmark meldte sig på banen sammen med Great Britain m.m.
Afghanistan og Irak er nu de blodige områder, hvor tusinder må lade livet.
Talibaner i Afghanistan har gjort deres for at gøre krigen til en vedvarende og hvad der synes at være uløselig kamp om magten.
Dødstallene hos deltagerne i disse krige stiger hver dag.
Befolkningerne i de områder, som konflikterne udspilles på, har en anden religiøs overbevisning end vi i Vesten.
De er muslimer. Den trosretning minder på mange måder om det, som prægede kristendommen i middelalderen.
Der var så meget, som kristne menneske skulle gøre, eller ikke måtte gøre.
Præsterne havde stor magt og de rædsomme norneslagtninger er en stor skamplet på kristendommens historie.
Muslimers tiltro til deres imamer og de religiøse krav, der stilles til dem minder ret meget om den tids kristne vold.
Hustrudrab og i det hele taget moralske krav til muslimske kvinder ligner kristendommens middelalder.
Mændene har magten og blander sig i en væsentlig del af kvinders liv. Æresdrab er et eksempel.
Heldigvis har de fleste danske politikere og retssystemet taget handsken op for herboende muslimske kvinder.
Domstolene har ikke tøvet med at lære muslimer at gebærde sig i frihedens land. Tak for det.
En muslimsk kvinde præsenteres nu som kandidat til det kommende Folketingsvalg i Danmark i året 2007.
Det synes jeg er helt fint og denne kvinde virker ret egnet.
Der er bare én ting, som ikke går på tinge i Danmark og de fleste af Vestens riger:
Særdeles iøjnefaldende religiøse symboler.
Hvis f.eks. de to jyske præster fra Dansk Folkeparti var iført lange sorte kjoler og hvide præstekraver
på talerstolen i Det Danske Folketing, ville vi først grine og siden sige,
at den slags uniform minder for meget om noget, som vi vælger til eller fra, d.v.s. religion.
Eller, lad os sige, at politimænd, eller kvinder iført uniformer arbejdede i de demokratiske forsamliger
og derved uden ord mindede os om noget ubehageligt, som vi helst ville glemme.
Eller sygeplejersker og læger med stetoskoper om halsen stod på talerstolen og talte om fiskeri.
Det ville virke grotesk.
Sådan er det med uniformer og det er hvad en muslimsk hovedbeklædning ville gøre ved os:
vi ville tænke mere på personens religiøse tilhørsforhold end det han/hun taler om.
Bag symboler, kan der ligge en usagt meddelelse, f.eks.:
har du været i kirke for nylig (præstekjole og krave)? eller:
kørte du for hurtigt på arbejde (politiuniform)?
En sygeplejerske, eller læge i uniform på talerstolen kunne minde mig om en smertefuld
indlæggelse på et hospital?
Uniformer skaber associationer.
Derfor er det fornuftigt, at Folketinget ikke bruger forskellige uniformer
og det er hvad muslimske kvinders hovedbeklædning er.
Det drejer sig om uforstyrret at kunne vurdere hvad de valgte kæmper for med ordets kraft og magi,
uden at ens sind bliver fanget af et eller andet symbol.

11.maj 2007